To uger med Trump og ét spørgsmål: Holder det op?

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Mon én mandag er nok? For første gang, efter at Donald Trump blev indsat som præsident i USA, mødes EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles. Til en såkaldt retræte. Man kan roligt konstatere, at der er rigeligt at reflektere over på den ene dag som er afsat til formålet.

To uger med Trump 2.0 har både været et hæsblæsende dejá vu og et ildevarslende signal om, hvordan han denne gang har tænkt sig at tage fat. Fornuft viger for følelser og forestillinger om USA’s storhed. Historiske skikkelser og epoker hives frem fra kulissen til iscenesættelse af den nye sherif i byen.

Som en garvet gangster lugter han svaghed. Og han slår til, når lejligheden byder sig. Det har Danmark fået at føle. Donald Trump synes nærmest besat af tanken om at kontrollere Grønland uden hidtil at kunne give en fornuftig forklaring på, hvad han egentlig vil bruge Grønland til. Taler vi om sikkerhed og forsvar, så kan USA stort set få al den sikkerhed, som de selv vil stille med. Forsvarsaftalen fra 1951 giver ganske vide rammer. Taler vi om råstoffer og mineraler, så er det vanskeligt at forestille sig andet, end at Grønland på det punkt er open for business.

Så længe vi ikke ved, hvad vi taler om, er det vanskeligt at stille med et svar. Trump skulle nødig få flere gode ideer.

Efter fem kaotiske dage kunne Danmark og flere af USA’s øvrige allierede tillade sig at trække vejret igen, da USA’s udenrigsminister Marco Rubio tog telefonen. Ud over at tale med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), har der været telefonsamtaler over Atlanten med udenrigsministre fra Polen, Litauen, Letland, Ungarn, Italien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Estland, Belgien og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas. Ifølge de korte referater, som State Department har sendt ud, så fik de alle en bekræftelse på vigtigheden af det transatlantiske forhold for fred og velstand. Diplomatisk set ikke værst, og fra dansk side har det da også lydt, at Grønlands-spørgsmålet nu kan finde ind i mere formelle rammer.

Det understregede Marco Rubio på den ene side, da han torsdag i SiriusXM Radio erkendte, at det ikke var gavnligt at blive ved med at føre Grønlandssamtalen i det offentlige rum. På den anden fik han også gjort det krystalklart, at Trump siger, hvad han mener. Og det er, hvad Danmark skal være forberedt på.

I den situation skal man kende sine venner. Foreløbig går det efter planen. De tav, da Danmark mente, at det fremmede sagen bedst. Nu taler de. Før mødet mandag har formanden for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, betonet principperne om national suverænitet og territorial integritet. Og det har han ikke været ene om. Af alt, hvad Trump har sagt, og det er ikke så lidt, så er ordene om, at USA’s territorium skal udvides, blandt de mest bekymrende.

Men der var også et andet gennemgående element i de samtaler, som Marco Rubio førte med europæerne: Forsvarsudgifterne. Det er krystalklart, at europæerne skal oppe sig, men stadig uklart med hvor meget, hvordan og hvor smertegrænsen over for vælgerne går. Læren af både Trumps tidligere præsidentperiode og de seneste to uger er, at nu gælder det om at holde sammen. Symptomatisk nok er det frafaldne EU-medlem, Storbritannien, inviteret med til bords i Bruxelles.

Selv om man af mange gode grunde kan hævde, at Donald Trump ikke har nogen strategi, men reagerer på impuls og instinkt for en god forretning, så står det temmelig klart, at hans taktik er at splitte EU-landene ad.