Det er lettere at finde en ulv på en villavej i Oksbøl end svaret på, hvad vi skal med den
Der bliver stadig flere ulve og angreb i Danmark. Men vi venter stadig på svaret på, hvor den dybere mening findes.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Et mysterium har bredt sig på Fur. Ud af det blå er Limfjordsøen blevet hjemsted for en flok fritgående mufloner. Det er i sig selv slemt nok. Den største skade, den invasive art, der oprindelig stammer fra Sardinen og Korsika, indtil videre har medført, er at bedække nogle af øens tamfår. Det må være ubehageligt for en avler først at opdage lammet ved slagtning. Landmænd på det jyske fastland står med en langt større og langt mere ødelæggende fjende: ulven.
De seneste opgørelser viser, at der i 2023 var 57 ulveangreb på husdyr. Alene i år har Nymindegab Græsningslaug mistet 11 får. Ni er dræbt eller er blevet aflivet efter at være blevet skambidt eller fået flået skindet af.
Sidste weekend så flere borgere en ulv løbe rundt i et villakvarter i Oksbøl, og daginstitutionerne i Varde Kommune har indført regler om, at børnene synger, når de er på tur. Det er på forhånd aftalt, hvilken sang der skal synges, hvis børneflokken møder en ulv. Det er i sig selv foruroligende, men åbenbart ikke nok til, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning med adresse ved søerne i København på nuværende tidspunkt agter at gøre mere.
I det hele taget er der blevet gjort meget lidt for at beskytte mod ulvene. Man regner med, at der i dag lever mellem 22 og 42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe i Danmark. Det vil i dette tilfælde sige Jylland.
Anders Kronborg, socialdemokratisk folketingsmedlem, foreslår at flytte en del af bestanden til Fyn og Sjælland. Det er en spændende tanke at forestille sig en ulveflok i Dyrehaven nord for København eller i De Fynske Alper. Om ikke andet for at øge bevidstheden om, hvilken skade, frygt og besvær ulvene i Jylland fører med sig. Anders Kronborg medgiver, at forslaget mest af alt skal fremme en form for reaktion og eftertanke hos landspolitikerne og myndighederne. Det er tiltrængt.
Siden den første ulv satte poten i Danmark i 2012, har ulvediskussionen været følsom og en stedfortræderdebat for emner som hovedstaden mod resten Danmark, natursyn, eksperter mod praktikere.
Endnu har vi ikke fået et ordentligt svar på, hvorfor det i grunden er så fantastisk med de mange ulve i Jylland. Hvad er den dybere mening? Et spørgsmål, det bliver stadig mere presserende at få svar på. Hvis trepartsaftalen bliver udmøntet efter intentionen, vil det fremtidige danske landskab i langt højere grad være præget af store, sammenhængende naturområder. Den slags må lyde som råt kød i øret på en ulv, der alt andet lige får mere plads at boltre sig – og dermed øge bestanden – på. De må hyle i kor over aftalen, som der netop i disse dage tages hul på at realisere med lokale forhandlinger.
Indtil videre er nødråb fra landmænd og borgere i Jylland kun blevet gengældt yderst spartansk. I 2024 blev der givet tilskud til opsætning af 122 km ulvesikkert hegn, men der skal efter alt at dømme sættes flere tusinde kilometer op, hvis jyske husdyr og landmænd skal sove trygt og heller ikke om morgenen tælle får. Der skal flere løsninger til.
Når en ulv lusker rundt på en villavej i Oksbøl, må en regulering være lige om hjørnet. Eller hvad?
Hvem der står bag, og hvordan muflonerne er kommet til Fur, vides ikke. Men uønsket er de, og Naturstyrelsen opfordrer derfor jægerne til at nedskyde dem, der nu kun kan drømme om at være et får i ulveklæder.