Nøgen Nicole Kidman kattekillingevrider sig på alle fire. Men hvad siger fifty shades of praktikant om øjnene, der ser?
Smuk topchef forfører ung praktikant. Biografernes erotiske filmhit er stjernebelønnet af danske anmeldere. Havde den også været det, hvis Frank Jensen spillede hovedrollen?
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Havde man læst anmeldelser, inden man satte sig til rette i mørket, var forventningerne høje. Ifølge landets mest velrenommerede filmanmeldere hører sæsonens erotiske biografhit til blandt de bedste film. Fem af seks stjerner blev det til både i Jyllands-Posten og Berlingske.
»Der er noget forfriskende over ”Babygirl” og måden, den angriber kønsroller og magtforhold og ikke mindst kvindelig seksualitet på,« skrev Information, som røber temaet: »Chefen er kvinde, og hun underkaster sig en mandlig underordnet.« Et plot, vi kender både fra film og virkelighed, hvor ældre mænd med yngre kvinder ikke er noget nyt. Men her er kønnene altså byttet om. Det er tilsyneladende nok til at begejstre. Politiken tildeler filmen hele seks hjerter: »Ved at vende blikket rundt og lade det kvindelige begær styre fortællingen i stedet for at benytte den klassiske erotiske thrillers mandlige begærsblik – film, som instruktøren og manuskriptforfatteren har udtalt, at hun er inspireret af – skaber Reijn en original undersøgelse af erotik, lyst, frisættelse og underkastelse,« skriver den ellers så politisk korrekte avis.
Så av, hvor var jeg nedtrykt på tidsåndens vegne, da jeg forlod den fyldte sal. Fyldt med midaldrende kvinder, der drak vin undervejs. Vel var filmen dragende. Den evigt smukke Nicole Kidman er ikke blevet mindre fascinerende med det stramme botoxansigt, der vrider sig i orgastiske nøgenscener under den yngre mandlige hovedrolleindehaver, Harris Dickinson. Men al den hyldest til en missekattekravlende Nicole Kidman skruer desværre magtkritikken baglæns for alle. For samfundet. For hvad siger stjerneregnen om øjnene, der ser? Frækt eller ej, så handler magtmisbrug om magt, ikke om midaldrende kvinders selvforskyldt, uforløste trang til at blive kommanderet lidt med efter fyraften.
Harris Dickinson spiller sexet charmetrold. Men han er praktikant i virksomheden, hvor Kidman er topchef. Sågar indledes bekendtskabet med en mentorrolle, som hurtigt ændrer karakter til affære. En anden kvindelig chef indleder også en romance med samme praktikant. Fifty shades of praktikant.
Lang historie kort: Praktikanten stopper i virksomheden, og historien om ham slutter der. Om Kidman får vi til gengæld at vide, at hun fortsætter sin succes uden konsekvenser. Også den anden kvindelige chefkrænker forfremmes. Så skulle man tro, at Kidman var skurken. At overgrebet var anmeldernes grundfortælling. At enhver seer tog afstand fra hendes grænseoverskridende adfærd. Det er ikke tilfældet. Hun romantiseres og seksualiseres som sårbar heltinde, der også selv har karrieren på spil. Tænk, hvis han fortæller det til nogen?
I virkeligheden har han magten over hende, ikke omvendt, påstår han flere gange. At hun løber den risiko, skyldes nok en hård barndom, må vi forstå. »Vidunderligt forførende, fristende og frisk,« skriver Soundvenue.
Men hvilken friskhed er der ved at vende kønsroller rundt? Hvis man opløftes vildt af, at en ældre kvinde forfører en yngre mand, afslører man sin egen gammeldags forestilling om sex og kærlighed. Hvis man bruger den opstemthed til at romantisere en topchefs ret til at udøve åbenlyst magtmisbrug, afslører man sin egen klamme krænkermentalitet. Uanset om chefen er Nicole Kidman eller eksoverborgmester Frank Jensen. Chefer skal ikke befamle underordnede eller indlede grænseoverskridende seksuelle relationer til dem. Praktikanter tilhører den mest sårbare kategori af alle, en chef kan forgribe sig på. Samtykke eller ej.
Hvis det pludselig er uklart, bare fordi kønnene er byttet rundt, så er der intet fremskridt sket.