Trump pustede nyt liv i Rigsfællesskabet
En usædvanlig hektisk uge for Rigsfællesskabet landede på benene. I første omgang. Trumps vanvittige udtalelser fik både danskere og grønlændere til at tænke sig om.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Først ville han købe Grønland som et grundsalg. Og fik en iskold skulder fra Mette Frederiksen. Så gik der nogle år, hvor den hovedrystende holdning nok var, at Trumps forslag var endnu et af hans skud-fra-hoften-indskydelser.
Det var det så ikke, afslører hans tidligere rådgiver John Bolton i et opsigtsvækkende interview med Jyllands-Posten. Planerne var dybere end blot et fjoget tweet i utide. Men fordi Melania meddelte, at hun ikke gad tage med ham til Danmark, faldt de. Og kollapsede totalt, da Trump alligevel ikke kun nære sig for at gå selv.
Men da forslaget kom på bordet igen forleden, var der ingen kølig afvisning. Der var tavshed, der kunne forveksles med chok. Og straks begyndte den indenrigspolitiske mølle at male. DF’s Alex Ahrendtsen rejste sig med koloniherre-røst og meddelte, at grønlænderne godt kunne glemme alt om selvstændighed, og at Grønland var en umistelig del af Danmark. Mens Inger Støjberg og Morten Messerschmidt var mere fortørnede over, at landets udenrigsminister tilsyneladende var på ferie i Thailand - i disse for vort land så alvorlige tider, måtte man forstå. Løkke kunne berolige med, at han var tilbage på Asiatisk Plads - og man i øvrigt skulle slå koldt vand i blodet. Det var jo Trump.
Da Mette Frederiksen gav lyd fra sig, var den kolde skulder mere indirekte. Grønlands fremtid er op til grønlænderne at bestemme, lød det igen og igen. De grønlandske løsrivelseskræfter vågnede op til dåd og slog fast, at man hverken ville være danskere eller amerikanerne. Men grønlændere. Umiddelbart lyder det som den naturligste ting i verden. Der er bare et stykke vej til, at denne trang til at være sig selv kan veksles til virkelighed. For eksempel skal det grønlandske selvstyre hjemtage flere af de områder, hvor selvstyreloven giver dem ret til at bestemme, men hvor selvstyret har fravalgt at gøre det i erkendelse af, at det grønlandske samfund ikke er stort nok til at kunne håndtere det.
Juniors besøg i Grønland levede på alle måder op til de mest farverige fordomme om amerikanske turister. Fire timer, så havde man set Grønland - hvor alting naturligvis var ”great” og ”fantastic”. Man fik hevet fat i et par tilfældige grønlændere, som iført den runddelte MAGA-kasket bedyrede, at de elskede USA - og at de gerne måtte komme og redde grønlænderne fra danskerne. I det hele taget var Trump Jr.’s medieudflugt lige så usmagelig, som den var tyk af gennemskuelig hensigt.
Da røgen havde lagt sig, kunne Muti B. Egede, der opsigtsvækkende havde aflyst en audiens hos kong Frederik, pludselig alligevel mødes med majestæten. Og da partilederne blev orienteret om tingenes tilstand, var det tydeligt, at de var overbevist om, at der var ved at komme styr på de indre linjer. Undtagen Messerschmidt og Støjberg, der afspillede deres forargelsesplade endnu engang.
Man kunne tænke, at det går over af sig selv. Når Trump sætter sig i stolen for alvor, får han nok andet at tænke på. Men nej. Vi skal tage essensen af det, Trump har sagt, alvorligt. Det viser udtalelserne fra Bolton også. Freden er forbi.
Men der er kommet det gode ud af en tumultarisk uge, at Danmark er blevet vækket fra sine hensigtserklæringer og forhåbentlig nu vil vise, hvad vi egentlig vil med Grønland. Vise det til danskerne, til grønlænderne. Og Trump. Som med sine gangstertrusler paradoksalt nok bragte Grønland og Danmark lidt tættere på hinanden igen og sendte Rigsfællesskabet ud i forlænget spilletid. Det kunne man nærmest takke ham for.