I 2024 gjorde det globale demokrati Putin og Xi til skamme
Rekordmange vælgere deltog i ca. 60 nationale valg i det forløbne år. Det førte til dramatiske ændringer i en stribe lande og bekræftede igen det globale demokratis vitalitet.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Det er blevet sagt, at demokratiet er den værste styreform, hvis man ser bort fra alle andre styreformer, der er blevet prøvet fra tid til anden,« lyder et berømt citat fra en tale, den britiske statsmand Winston Churchill holdt i 1947.
Frustrationen over de demokratiske institutioner er i disse år tårnhøj i mange lande, mens autokrater fører sig frem globalt, som kunne et korrupt og kynisk fåmandsvælde levere det, et pluralistisk folkestyre ikke formår.
Men i 2024 blev det endnu en gang understreget, at det er demokratiske systemer, der kan sikre forandring og forbedring – og at diktatorer, der har klynget sig til magten gennem årtier, risikerer at blive fejet bort på ganske få dage. Det er en lære, som også mange europæiske populister, der nedgør folkestyret og måske går rundt med en lille autokrat i maven, med fordel kan notere sig.
Der blev i det forløbne år afholdt ca. 60 nationale valg, og de førte i mange lande til markante udskiftninger i parlamenter og på præsidentposter.
Meget er blevet skrevet om republikaneren Donald Trumps sejr i USA-valget, der også gav hans parti kontrol med begge kamre i Kongressen. Værd er det at bemærke, at Trumps jordskælv var mindre, end hans tilhængere gerne vil gøre det til, men at afstraffelsen af Demokraterne efter fire år under duoen Joe Biden og Kamala Harris til gengæld var brutal. Et tegn på, at det amerikanske demokrati fungerer trods de mange jeremiader om dets snarlige fald.
I Storbritannien skiftede magten efter 14 års konservativt styre til Labour, mens de franske vælgere viste, at hovmod står for fald, da de gav præsident Emmanuel Macron, der udskrev lynvalg i sommer, et parlament, hvor det nærmest er umuligt at skabe et stabilt flertal.
Valget i verdens mest folkerige land, Indien, gav ganske vist på ny en valgsejr til premierminister Narendra Modis nationalistiske BJP, men Modis autokratiske nykker falder langt fra i alle inderes smag, og hans parti gik overraskende tilbage.
I et andet af det globale syds toneangivende lande Sydafrika mistede ANC, der har domineret i årtier, sit flertal. Det samme gjorde sig gældende for Japans over lange stræk statsbærende Liberal Demokratiske Parti. Mere begejstrede er vælgerne altså heller ikke for kræfter, som hævder at inkarnere nationens interesser, men over tid ofte sander til i ineffektivitet og nepotisme.
Demokratiet har utvivlsomt et omdømmeproblem: En global meningsmåling fra analysehuset Pew foretaget i 31 lande viste, at 54 pct. af vælgerne er utilfredse med demokratiets funktionsmåde. Det gav i 2024 populister medvind ikke mindst ved en stribe europæiske valg i bl.a. Tyskland, Frankrig, Rumænien og Østrig.
Diktaturets sorte slagskygge luder fortsat over en betydelig del af kloden. I Moskva og Beijing, Teheran og Riyadh, Havana og Caracas er det autoritære herskere, som sidder på magten, men også de fik en alvorlig advarsel i årets sidste måned.
Den syriske diktator, Bashar al-Assad, hvis familie havde styret landet med jernhånd siden 1970’erne, tabte i løbet af mindre end to uger kontrollen og måtte flygte til Moskva. I Sydkorea, en af de seneste årtiers helt store økonomiske og politiske succeshistorier, blev et statskup fra præsidentens side afværget gennem en rettidig og robust folkelig reaktion.
Alle fejl og mangler til trods viste 2024, at demokratiet fortsat besidder en legitimitet, dynamik og tiltrækningskraft, som eneherskere som Vladimir Putin og Xi Jinping kun kan drømme om.