Nej, Rosenkrantz-Theil, vi vil ikke betale for din metro

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det har altid været god latin, at der er langt fra kommunalpolitik til landspolitik. Men springet den anden vej kan også være en svær øvelse.

Lige nu beviser socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil det til fulde. I et opsigtsvækkende bytte med den farveløse overborgmester Sophie Hæstorp Andersen blev den tidligere aktivist indsat som den trumf, der skulle redde Socialdemokratiet fra at miste overborgmesterposten. En post, partiet har haft altid. Partiets ledelse mente, at en markant landspolitiker – med en fortid i Enhedslisten, som bejler ildevarslende til de gyldne kæder i hovedstaden – var det rette våben.

Men efter Rosenkrantz-Theils seneste bud på, hvad hun kan gøre af godt for københavnerne, skal Mette Frederiksen ikke være for sikker på, at det er en partikammerat, hun ringer til, når hun kontakter borgmesterkontoret efter næste kommunalvalg.

Pernille Rosenkrantz-Theil foreslår nemlig, at metro-billetten til Kastrup Lufthavn skal koste 50 kr. mere end en ordinær undergrunds-billet.

Begrundelsen er helt hen i vejret. For det er ikke af hensynet til klimaet, at det skal være dyrere at komme ud at flyve. Næh nej – de ekstra penge skal bruges til at betale for yderligere metrobyggeri i København. Hidtil har kommunalt salg af byggegrunde været med til at finansiere den del af metroen, som Københavns Kommune selv betaler (staten betaler 45 pct.) – og det mener overborgmesterkandidaten er noget skidt.

Det er med til at forurene hovedstaden med grimt byggeri i glas og beton, mener hun: »Vi skal ikke betale for metroen med byens sjæl,« skriver Rosenkrantz-Theil på Facebook.

Mener hun i ramme alvor, at man får en pænere by, hvis man holder lidt igen med at sælge jord? Og at det vil afholde bygherrer fra at bygge i glas og beton?

Og helt gak bliver det, når Rosenkrantz-Theil argumenterer den forhøjede pris med, at overprisen er fair, fordi den rammer alle os udefrakommende, der snylter på København, som hun har udtrykt det. Altså – vi bruger landets hovedstad, og det er noget, vi skal betale ekstra for, hvis vi f.eks. lader ferierejsen begynde i Kastrup Lufthavn? Hvordan kan det blive et fair synspunkt? Københavnerne skal vel i øvrigt også slippe en halvtredser ekstra?

Og hvorfor er det i øvrigt, at nogle altid finder det naturligt, at resten af landet skal være med til at betale for København? I Aarhus – hvor man også bygger på livet løs – er passagererne i letbanen trods alt ikke pålagt at smide lidt ekstra, hvis de skal ud til Aarhus Universitetshospital. Prisen er så, at letbanen er langt mindre udbygget i landets næststørste by end metroen i landets største.

Rosenkrantz-Theils forslag er en særpræget afart af klassisk socialdemokratisk planøkonomi, hvor udgangspunktet altid er, at skatteborgerne med største naturlighed kan pålægges yderligere udgifter ud over en i forvejen pæn skatteprocent.

Hvis det er den bedste løsning, Rosenkrantz-Theil kan komme op med for at gøre noget godt for København, så er der måske ikke noget at sige til, at partiet er på vippen blandt hovedstadens vælgere?

Måske har de over 100 års socialdemokratisk styre fået autopiloten til at sætte sig uhjælpeligt fast.

Forslaget er et forrygende billede på forskellen på landspolitik og kommunalpolitik.

En kommunalpolitiker, der er i kontakt med borgerne og den nære virkelighed, ville aldrig begive sig ud på den galej, hvor vælgerne – og de danskere, der formaster sig til at trampe rundt i København – må agere viljeløse galejslaver.