Stor koncern er faret vild med advarsel mod ”glædelig jul”

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er bredt anerkendt, at virksomheder, der arbejder med inklusion og diversitet, høster en række fordele. Trivsel, engagement, fastholdelse og resultater kan være nogle af dem. Og så sikrer det arbejde til konsulenthuse og personaleafdelinger.

På den måde har HR-afdelingen i Skandinaviens største producent af stål, svenske SSAB, også holdt sig beskæftiget. Med et opslag til intranettet har koncernen opfordret de omkring 14.500 ansatte til varsom omgang med ordet ”jul”, når de taler med hinanden.

»Det er vigtigt at indse, at vores kolleger kan fejre forskellige højtider. December er en måned fyldt med forskellige kulturelle, religiøse og sekulære helligdage, som fejres over hele verden. Ved at bruge ”glædelig højtid” eller sige både ”glædelig jul” og ”glædelig højtid” kan vi sikre, at alle føler sig inkluderede og respekterede, uanset hvad de tror på,« var budskabet.

”Det ser vi på efter jul,” kan på svensk korrekthed oversættes til: ”Det ser vi på i det nye år.”

At eksemplet kommer fra netop Sverige, kan ikke overraske. Men også andre steder farer man vild i inklusionen, når man forsager det kristne grundlag, vores del af verden er bygget på. For nogle år siden udviklede et forældremøde på Ekholt Skole i det sydlige Norge sig endnu værre end normalt, da skoleinspektøren opfordrede forældrene til at invitere til ”decemberfrokost” eller ”vinterfrokost” frem for julefrokost. Og for over 10 år siden blev både jul og påske slettet fra skolekalenderne i Montgomery County, Maryland, USA. Muslimer krævede en fridag i forbindelse med eid, og skolemyndighederne for vild i hensyn. Så ”juleferie” blev til ”vinterferie”. ”Påskeferie” til ”forårsferie”. Eid forblev en skoledag, og så var muslimerne alligevel skuffede. Kristne og jøder blev fortørnede over angrebet på højtiderne i det, der var misforstået hensyntagen til minoriteter.

For virksomhederne er der forretning i at tiltrække og fastholde medarbejdere, også nye typer, der ikke ligner ret mange andre i organisationsdiagrammet. Men tilgangen må være at invitere indenfor, lade dem blive en del af fællesskabet, frem for at rumme alt og dermed ingenting. At medarbejdere skal passe på med at sige ”glædelig jul”, er en tilgang så omklamrende, at vi kvæler os selv og hinanden i godhed og viljeløse værdier.

Selv i Sverige har menigmand fået nok. Nogle af de ansatte hos SSAB har offentligt kritiseret HR-afdelingens seneste inklusionspåfund. Til TV4 udtaler en af dem: »Vi har omkring tre indvandrere på arbejdspladsen. Måske man burde arbejde mere på at ansætte minoriteter end godhedssignaler.«

Medarbejderen mener, at HR-afdelingen bør være mere optaget af, at de kvindelige ansatte har noget ordentligt arbejdstøj, og at omklædningsfaciliteterne blev forbedret. Men den slags jordnære emner er der åbenbart ikke plads til, for også i SSAB er der tilsyneladende travlt med at udarbejde visioner, strategier, seminarer og rapporter om, hvor bredt der favnes. Læg dertil de efterfølgende lovpligtige afrapporteringer. Det bliver virkelighedsfortrængende bobler, hvor et misforstået hensyn til de få bliver til skade for de mange og det, der burde betyde noget: værdier og kultur skabt gennem generationer i et samfund, der ikke er gudløst, selv om der med mange pudsige påfund gøres store anstrengelser for, at det skal se sådan ud.

Hvis vi eller svenskerne for den sags skyld ikke engang selv tør stå fast på værdier og det grundlag, der har formet vores hjørne af verden, men bøjer det hele i den retning, vinden blæser, hvordan kan vi så kræve, at andre skal kunne pejle efter dem? Både på arbejdspladsen og i samfundet. Glædelig jul.