Én sætning har i næsten 40 år lagt låg på vigtig debat
Det er på tide, at der bliver gjort op med statsautoriseret smagsdommeri på energiområdet.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Den 29. marts 1985 blev der lukket effektivt ned for debatten om atomkraft i Danmark.
»Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt,« hed det i en forstummende folketingsbeslutning underskrevet af SF’eren Lilly Gyldenkilde og tidligere S-minister Jytte Andersen.
Siden har debatten været sporadisk og overfladisk. Både som diskussions- og forskningsemne har spørgsmålet om atomkraft været let at affærdige. Så nemt går det ikke længere.
Det første udbud af en ellers storstilet udbygning af havvindmølleparker i Nordsøen blev i sidste uge en ren og skær fiasko. Ingen selskaber ville lege med staten om projektet. Planen om en energiø i Nordsøen er udskudt i tre år – indtil videre. Energiø Bornholm bliver dobbelt så dyr i forhold til de i forvejen optimistiske beregninger. Brintrøret gennem Jylland lader også vente på sig.
Avisen har gennem flere måneder beskrevet den på mange måder problematiske solcellefebervildelse. Det går med andre ord for langsomt med for alvor at omstille den danske energiproduktion til et effektivt, grønnere alternativ.
Klimakrisen og forsyningskrisen er for alvorlig til, at man fortsat kan tillade sig at udelukke debatten om supplerende muligheder på forhånd. Derfor hilses det velkomment, at De Konservative nu er blevet varme på idéen om, at Danmark ikke blot skal importere, men til en vis grad også selv producere energi ved hjælp af atomkraft.
»Der skal være sikkerhed omkring det. Det skal være miljømæssigt forsvarligt. Og det skal selvfølgelig give økonomisk mening. De krav stiller vi til al anden vedvarende energi. Det er egentlig bare at sidestille kernekraften med de andre former, så vi får ligestilling og teknologineutralitet,« siger Mona Juul.
Da Dan Jørgensen (S) var klimaminister, udtalte han, at »atomkraft må og skal aldrig blive en del af løsningen i Danmark«. Det var et standpunkt blottet for perspektiv. Fra efterfølgeren Lars Aagaard (M) kommer der heldigvis mere forstandige meldinger.
Uden for Christiansborg har man allerede gjort op med konsensustyranniet. Fjerdegenerationsatomkraft er langt billigere og angiveligt langt mere sikkert end traditionelle atomkraftværker, der hidtil har været brugt som debatdræbende skræmmebilleder.
Markante erhvervsfolk som Ørsteds adm. direktør, Mads Nipper, og Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, er for længst begyndt at tale om små værker på størrelse med en container, der med sin stabile produktion kan være et helt nødvendigt supplement til den vedvarende energi.
Vel er der udfordringer med atomkraft. Intensiteten i ”ikke min baghave”-diskussionen vil nå nye højder, der vil få debatten om ødelagte vandkig på grund af havvindmølleparker og diskussionen om solcelleiverens jernmarker til at blegne.
I årene efter 1985 havde få vel forestillet sig, at kernekraft skulle blive genstand for en seriøs politisk og faglig diskussion i Danmark. Verden har forandret sig, og spørgsmålet om atomkraft er derfor i dag lige så relevant som spørgsmålet om en endog meget markant styrkelse af Danmarks evne til at forsvare sig mod fremmede magter. Utænkeligt for blot få år siden. I dag presserende. Også på energiområdet må vi vågne op fra bekvemme drømme og tidligere tiders forestillinger.