Findes der noget bedre at vågne til? Ja, heldigvis.
Håndværkerfradraget er en måde at være til grin for sine egne penge på. I bedste fald er det samfundsøkonomisk ligegyldigt, i værste fald er det direkte negativt.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Venstre har trykt fine, blå klistermærker, hvor partiet spørger: »Er der en bedre måde at starte dagen på end med et styk håndværkerfradrag?«
Spørgsmålet er retorisk. Afsenderne mener, at svaret er nej. Men de fleste andre danskere kan forhåbentlig svare ja. For eksempel: pandekager, nyfalden sne, solskin.
Klistermærket sad som en vittig bemærkning på små bagerposer med rundstykker – håndværkere – som blev uddelt til landsmødet i Herning. Mens man førte sig frem på et nyt slogan om, at »Venstre skubber Danmark i en mere borgerlig retning«.
Håndværkerfradraget er i mangel af bedre mærkesager blevet Venstres favorit. Det er oprindeligt også opfundet af VK-regeringen med den såkaldte boligjobordning, der er helt tilbage fra 2011. Derefter er det så skiftevis afskaffet og genindført, som de politiske vinde er blæst. I dag er 400 mio. skattekroner så igen blæst i håndværkerfradragskassen med årets finanslovsaftale.
Ifølge Venstres næstformand, Stephanie Lose, er håndværkerfradraget en god »økonomisk håndsrækning« til danskerne. Og en mere såkaldt grøn profil kan hjælpe, når man skal klimasikre sit hjem, forklarede hun ved præsentationen i Finansministeriet.
Men Venstre skal være varsom med at tale ned til sine snusfornuftige vælgere. For nok er de fleste glade for at slippe billigere i skat. Når det er sagt, så er det til gengæld et tåbeligt fradrag på alle mulige måder.
Politikerne er selv vilde med at kunne påberåbe sig ejerskabet til en gavecheck. Så får man da et eller andet ud af stemmen på Venstre, håber de måske, at vælgerne tænker.
Men måske bliver man som skatteyder mest gjort til grin for sine egne penge? Først skal man betale verdens højeste skat. Derefter kan man så allernådigst trække op til 8.600 kr. fra om året. Hvis man altså går ind på Skats hjemmeside og med hver enkelt faktura i hånden opretter sine håndværkerudgifter.
Det er udtryk for en mærkelig politisk barnepigementalitet, at man skal sidde og følge en manual over, hvilke type udgifter politikerne nu har fundet værdige til dette særfradrag i år.
Oh tak, kære regering, for at jeg nu kan få 2.000 kr. tilbage i skat efter at have fået skiftet bagdør.
Ingen økonomer vil nogensinde anbefale et håndværker- og servicefradrag.
Som samfundsøkonomisk instrument er det i allerbedste fald ligegyldigt. I værste fald har det en negativ effekt, fordi priserne for håndværkeres arbejdskraft allerede er relative, og manglen på arbejdskraft er stor. Det svækker måske ligefrem erhvervslivets kapacitet, at man tilskynder flere private til at trække på bygge- og servicekontoen i et arbejdsmarked, hvor hænderne ville gøre mere gavn andetsteds.
Eksperter har i årevis påpeget, at det også er relativt meningsløst som styringsværktøj. Næste år er hårde hvidevarer omfattet af fradragsmuligheder, hvis du får maskinen repareret. Men opvaskeren går måske i stykker med 10 års mellemrum. Så fradraget i sig selv får nok ikke mange til pludselig at ændre adfærd.
Mange danskere skifter i øjeblikket også tag. Fordi der sætter skrappe regler ind om håndtering af asbestplader den 1. januar 2025. For alle dem, som skifter tag lige nu, er der så ikke noget håndværkerfradrag. Og man skifter jo ikke tag igen næste år, bare fordi Venstre har sikret dig en rabat på 3.000 kr.
Det er et skrivebordsfradrag. Meget dyr markedsføring af politikerne selv. Skattelettelser kan vi godt bruge. Men taknemmelighed bør Venstre ikke forvente for håndværkerfradraget.