Trumps mulige triumf er grundlagt af Demokraterne
Skulle det ende med en sejr til Donald Trump, så har Demokraterne kun sig selv at takke for, at det gik sådan. De har forsømt at forny sig.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Trump kravler op i en skraldebil. Det er en strittende langemand til den siddende præsident, Joe Biden, der nok en gang fortalte sig og kom til at fumle så tilpas meget med ordene, at man kunne få det indtryk, at han kaldte Trump-vælgerne for »affald«. I virkeligheden mente han den amerikanske standupkomiker Tony Hinchcliffe, der optrådte til Trumps grandiose vælgermøde i Madison Square Garden i New York forleden. Han har gjort det til sit varemærke at fyre racistiske vitser af og fornærme alle, han kommer i nærheden af. Her gik det ud over puertoricanerne.
Det kunne være blevet snubletråden for Trump på opløbsstrækningen. Men han fik hjælp fra en uventet kant – og Trump var ikke sen til at udnytte den. Så derfor entrede han en skraldebil, da han ankom til Madison i den vigtige svingstat Wisconsin.
Skralde-fortalelsen var ekstra bitter, da den knyttede en tråd tilbage til den daværende demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons udtalelser forud for valget i 2016. Her omtalte den selvbevidste senator Trump-vælgere som »udskud«.
I Danmark sidder vi og ser reportagerne fra USA og ryster på hovedet. Mange forstår ikke Trump. Eller rettere: forstår ikke, hvorfor millioner af amerikanere uden tøven stemmer på den flamboyante ekspræsident. Han er pixibogsudgaven af en politiker. Budskaberne er skåret ud i mundrette bidder – og medierne har for længst opgivet at tælle, hvor mange gange han decideret lyver eller fordrejer virkeligheden.
Det er også fuldstændig underordnet. For Trumps tilhængere er trætte af politikere.
Det var de allerede i 2016, hvor Bill Clintons ambitiøse hustru stillede op for Demokraterne. For mange amerikanere – også demokrater – var hun indbegrebet af alt, hvad der var galt med det virkelighedsfjerne politiske landskab.
Nederlaget fik imidlertid ikke Det Demokratiske Parti i gang med en tiltrængt storvask. Man endte med at stille op med fortiden. I skikkelse af Joe Biden. Det var som at trille bolden for fødderne af Trump. Eksemplificeret ved den tv-duel, hvor Joe Biden optrådte som et trafikuheld i langsom gengivelse. Så katastrofal var hans fremtræden, at der måtte et diskret paladskup til, som altså bragte Kamala Harris i front.
Men selv om hun har samlet rekordmange penge til sin kampagne, selv om kulturlivet med Taylor Swift i spidsen – og ja, selv om den republikanske høg Dick Cheney og hans datter Liz nu støtter hende – så er det langtfra sikkert, at det er nok til at få bolig i Det Hvide Hus. Fordi så mange amerikanere har mistet tilliden til systemet. Og er parate til at lade sig overtale til fire års chokkur over for eliten – eller i det mindst højtråbende, gentagne løfter om det.
Og skulle det ende med en sejr til Donald Trump på tirsdag – eller i dagene derefter, når det formodede tætte valg er opgjort, så har Demokraterne kun sig selv at takke for, at det gik sådan. De forsømte at forny sig. Det lykkedes dem aldrig ved de to følgende valg at finde kandidater, der kunne overbevise amerikanerne om, at der var en ny og anderledes vej i politik.
Donald Trump har forandret amerikansk politik for altid. Uanset udfaldet. Han har forandret sit eget parti radikalt. Men om det også vil resultere i, at det andet parti i det amerikanske system forandrer sig, vil kun tiden vise. Donald Trump har været personificeringen af, at man nærmest kan afpolitisere politik. At personen betyder alt, substansen mindre. Det er en lære, som bør være tvunget pensum for politikere overalt i verden. Også i Danmark.