Politikere er som bøffen i midten af sandwichen. De risikerer at blive mast

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Jacob Mark er ikke en bøf. Men hvis SF’eren var, ville han sige, at han stopper i politik, fordi han føler sig som den klemte bøf i midten af en sandwich. Saften og kraften er simpelthen mast ud. Han har erkendt, at den nederste del af sandwichbollen, fundamentet, består af hans lille familie. Sammen med sin hustru, Christina Krzyrosiak Hansen, der er S-borgmester i Holbæk, har han købt et landsted, og her er der meget at gøre som familiefar. Her finder mennesket Jacob kærlighed, energi og fodfæste. Toppen af bollen er derimod bare blevet tungere og tungere med årene og har flere gange truet med at mase ham helt. Den består af det enorme pres, politikeren Mark har oplevet på Christiansborg og som offentlig person.

Som politiker kan man blive mast af andres forventninger. Men man kan også tynges af ens egne forventninger til, hvad man skal leve op til. Nogle forlader politik på baggrund af fiasko. Andre på baggrund af så stor succes, at man føler det umuligt at leve op til. Som i tilfældet Jacob Mark.

Han hører til en sjælden gruppe af politikere. I samme øjeblik, han trådte ind på Christiansborg i 2015, fik man øje på ham. Lynhurtigt sad Jacob Mark solidt i toppen af SF, kåret som kronprins og respekteret overalt i det politiske spektrum for sin arbejdsomhed, venlighed og åbenhed. Det var, som om han havde den stamina, der skal til for ikke at lade sig forføre af det sædvanlige ævl og kævl.

Men. For der et men, som han fortæller om i anledning af sin beslutning om at træde helt ud af politik. I de første år på Christiansborg arbejdede han Solen sort. Han var i medierne morgen, middag og aften. Her og der og allevegne. Det er altså ikke noget, man skal. Men han forventede af sig selv, at han skulle alt og kunne alt.

Til sidst gik det galt, krop og sind sagde fra, og han blev ramt af så alvorlig stress, at han var ved at miste synet.

Efter et års sygemelding vendte han i 2022 tilbage til Christiansborg. Det var bare ikke let. For der var sket noget med ham. Han havde fået familie. Kunne han leve op til andres – og måske især egne – forventninger om at være tilbage med samme hastighed og samtidig være ægtemand og far? Presset fra begge sider. Bøffen blev fladmast, og nu siger Jacob Mark stop. Ikke på grund af fiasko, mere på grund af stor succes i en ung alder, der resulterede i, at bøffen af forståelige grunde fik svært ved at mærke sig selv.

Nu kaster han overbollen af sig og tiltræder en stilling et eller andet sted ude i det, politikerne kalder virkeligheden. Væk fra spotlyset, med ordnede arbejdsforhold og på afstand af de store forventninger, som ikke mindst han selv har haft til egen indsats.

En vigtig del af forklaringen behøver ikke være ydre faktorer. Mange politikere pisker sig selv. Lever jeg op til forventningerne? Er jeg synlig nok? Får jeg indflydelse? Og så kører hamsterhjulet.

Det er fint nok, at forskere, politikere og Folketingets Præsidium i øjeblikket drøfter, hvad der skal til for at lette presset på politikerne. Færre udvalg, kortere sommerlukning eller – lad det aldrig ske – ansættelse af flere administrative medarbejdere i Folketinget, der kan hjælpe politikerne i dagligdagen. Stop det!

Sænk i stedet lovmøllens tempo, eget forventningspres, og hold fast på, at vejret ikke kun kan trækkes gennem medierne. Lyt til saglig kritik, men børst alt det andet væk som sure pickles, der ikke hører hjemme i en bøfsandwich.

Jacob Mark siger farvel for nu. Men lur mig, om han ikke vender tilbage om nogle år, når hakkebøffen, som han ikke har lyst til at være, måske kan erstattes af et sundere alternativ.