Det er så flovt, Aarhus. Hvordan kunne det komme så vidt?
I tilfældet Aarhus er en ekstern undersøgelse for en gangs skyld på sin plads.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Hvis en befolkning kollektivt kan krumme tæer, er de næppe rettet ud i Aarhus. Skandalen om, hvordan Planklagenævnet utvetydigt forkastede udvidelsen af Aarhus Havn, er ikke blot pinlig. Det er trods flere kandidater den største skandale i administrationen af byen i nyere tid.
I en retslig tvist mellem Mærsk og Aarhus Havn blotlægger et processkrift nu overraskende, at end ikke Mærsk øjensynligt fandt en havneudvidelse nødvendig trods officielle udmeldinger om det modsatte.
Det var uden tvivl en ambitiøs vision at udvide Danmarks største containerhavn betragteligt. Borgmester og havneformand Jacob Bundsgaard (S) havde da også satset en del af sit eftermæle på det. På trods af – eller måske i kraft af – den prestige, der var forbundet med projektet, kunne kommunen ikke fremlægge en miljørapport, der levede op til lovens minimumskrav. Det blev efter sigende en hurtig behandling, da medlemmerne af Planklagenævnet dumpede det spinkle grundlag.
Havneudvidelsen er skrinlagt, men i byen spørger man fortsat sig selv: Hvordan bar kommunen sig ad med at kludre så meget i det og så: Hvad bliver mon det næste? Kommunen har bestilt en ekstern undersøgelse til 400.000 kr. Den politiske del af havneudvidelsen er behændigt ikke omfattet af kommissoriet til undersøgelsen, der efter planen skal være afsluttet inden nytår.
Eksterne undersøgelser har som instrument været brugt til sager af snart enhver art. Ikke mindst krænkelsessager i alt fra DR’s pigekor, TV 2 og svinegenetikselskabet Danbred. Forhold for elitesvømmere og politiets brug af actioncard i skandalen om tvangsaflivning af mink understreger spændvidden. Hvordan formanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, i tre tilfælde havde udsat andre for berøringer på steder så intime, at det måtte opfattes som værende sket med seksuelle undertoner, var også frembragt af jurister.
At kalde på hjælp udefra, når det knager, er langtfra noget særsyn, heller ikke i de danske kommuner. Ifølge Altinget brugte 19 danske kommuner sidste år tilsammen 18 mio. kr. på advokatundersøgelser. På fire år er der på den måde forsvundet 43,5 mio. kr. fra kommunekasserne. Senest har Randers Kommune betalt sig fra en undersøgelse af egen rolle i Nordic Waste-sagen. Hvad kommer der ud af det? Om ikke andet viser det imiteret handlekraft at udsætte sig selv for forloren granskning.
Bruun & Hjejles undersøgelse fra 2018 af Danske Bank i hvidvasksagen er dog undtagelsen, der viser, at en advokatundersøgelse både kan være dyr og ubehagelig for betaler.
Uvildige og objektive kan eksterne undersøgelser dog aldrig blive, da også jurister og konsulenter må skele til kundens, i det aktuelle tilfælde Aarhus Kommunes, interesser. Alle skatteborgere i Aarhus er i dette tilfælde kunden, for de betaler gildet. Men ”kunden” defineres som kommunen som institution, og hvad pokker – det er jo andre folks penge.
I tilfældet Aarhus giver det dog desværre god mening at trække på ekspertise udefra. På trods af sin størrelse findes de faglige, herunder juridiske kvalifikationer åbenbart ikke på rådhuset. Ankestyrelsen har for nylig sået tvivl om, hvorvidt en kontrakt mellem kommunen og AGF om leje af et nyt stadion er lovlig eller ej. Et stadionprojekt, som borgmesteren i hvert fald tidligere også har kastet hjerteblod og prestige i.
Aarhusianerne kan kun grue for næste pinagtighed.