Omsider har ministeren trykket på aftrækkeren: Klar til kæmpe kapløb i sand
Nølende minister fandt endelig modet.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Vi lever i et land, hvor forsinkelse per definition er en del af processen. Det gælder også etableringen af et brintrør langs den jyske ryg fra Lille Thorup nord for Viborg til Frøslev ved grænsen.
Røret er en afgørende forudsætning, hvis man vil vove at realisere drømmen om, at overskudsstrøm fra havvindmølleparker i Nordsøen via en dog stadig umoden Power-to-X-teknologi kan omdannes til brint og eksporteres til Tyskland og videre ud til resten af Europa.
Virksomheder og kommuner har ventet utålmodigt på regeringens beslutning om projektet, der rummer både store usikkerheder og et stort potentiale. Går det, som man drømmer om, er der tusindvis af arbejdspladser i sigte, bl.a. i Topsøes fabrik i Herning, der næste år indvies som den største af sin slags i verden, eller hos Megaton ved Tarm, et energiprojekt, der alene vil koste intet mindre end 60 mia. kr. at realisere.
Producenterne har forpligtet sig til at bruge minimum 44 pct. af rørets kapacitet, svarende til 1,4 gigawatt i 2031.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har formentlig ret, når han i avisen konkluderer, at det nok ikke var ham, kaffen eller croissanterne, en investeringslysten energibranche klappede ad, da han på et møde orienterede om, at brintrøret gennem Jylland vigtigst af alt bliver realiseret.
Der er god grund til at dømme nøl i denne sag i modsætning til så mange andre projekter, der kan understøtte en af og til hullet fortælling om Danmark som et grønt foregangsland. Regeringen har dog omsider taget stilling.
Så brintrøret kommer, fastslår ministeren. Men det bliver også gevaldigt forsinket. Samlet set fire år. Nye forundersøgelser, feltstudier og en langsommelig planlovsproces skal gennemføres, før gummigeden startes.
Projektet skal uden tvivl virkeliggøres med respekt for miljøet. Hvad angår planloven, kan regeringen selv bidrage til at fremskynde processen, hvis den vil. Det nylig lancerede udspil om landdistrikter omfatter bl.a. intentionen om en mere smidig og lempelig planlovsproces.
For mange kommuner er langmodighed et grundvilkår, og forsinkelsen ødelægger da heller ikke tilfredsheden over en sjælden god nyhed fra Christiansborg til kommunerne i yderdistrikterne. Borgmestrene i bl.a. Holstebro, Lemvig, Struer og Ringkøbing-Skjern nægter da også at lade forsinkelsen rokke ved en grundlæggende tilfredshed med, at det 270 km lange rør bliver etableret i sin fulde længde.
»Vi skal kunne afsætte den brint, der produceres, for ellers er det svært at sikre både investeringer og lokal opbakning til de store projekter,« siger H.C. Østerby, socialdemokratisk borgmester i Holstebro.
Der skal med garanti nok komme flere bump på vejen gennem Jylland, før der åbnes for hanerne. Efter planen i 2032.
Danmark har ingen erfaringer med den nye teknologi. Elektrolyseanlæg skal finansieres og bygges i en ordentlig skala. Produktionsomkostningerne kan blive høje, og markedet er både umodent og usikkert. Imens går andre lande, bl.a. Tyskland og Holland, med tilsvarende planer om brintproduktion. EU har en målsætning om i 2030 at producere 40 gigawatt på elektrolyseanlæg.
Det bliver med andre ord et forhindringsløb i sand, men Lars Aagaards startskud er en nødvendig forudsætning. Ellers kommer vi ingen vegne.