Tror Folketinget, at Grønland primært er hjemsted for julemanden, isbjørne og en flok alkoholikere i iglo?
Det koster penge at oversætte grønlandsk til dansk i folketingssalen. Men mon ikke det er dyrere at lade være?
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Tror Folketinget, at Grønland primært er hjemsted for julemanden, isbjørne og en flok alkoholikere i iglo? Eller hvoraf kommer tonedøvheden?
Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam ville holde sin tale ved Folketingets åbning på grønlandsk. I flere år har hun kæmpet for at få Folketingets Præsidium til at oversætte talen til dansk, men er blevet afvist. Med argumentet om, at det ville være alt for dyrt med tolkebistand. Endnu værre blev hun så også nægtet spørgsmål fra salen efter sin tale i år, selvom i hvert fald et enkelt andet folketingsmedlem havde fået talen simultanoversat. Men Folketingets formand, Søren Gade (V), lukkede debatten ned.
Grønland er et af verdens største lande målt i geografisk omfang. Men i befolkning en meget lille nation. Færre end 60.000 mennesker bor på Grønland, og det har været en kamp overhovedet at blive anerkendt som et selvstændigt folk. Det er der ellers ingen tvivl om, at den oprindelige befolkning er. Bl.a. er et folk ofte kendetegnet ved en selvstændig kultur og eget sprog. Netop derfor er det så afgørende at værne om det grønlandske sprog, som er under hårdt pres af både engelsk og dansk. Og måske kinesisk, før vi ser os om.
For udlændinge sværmer som altid om Grønland, desværre ofte med kortsigtede erhvervsinteresser eller for egen geopolitisk skyld. Sådan har det altid været, norske bosættere og missionærer har kaldt Grønland deres uden at spørge den oprindelige inuit-befolkning om lov.
Danmark anses i Grønland – med rette – for at være en kolonimagt, og historien er fuld af skampletter i vores behandling af den grønlandske befolkning, der i dag fødes som danske statsborgere. Men vi møder stadig grønlændere med udbredt racisme i Danmark. Vi accepterer fattigdom og et meget lavt velfærdsniveau i den del af kongeriget. Allerværst tillader vi børn med rødbedefarvede pas at vokse op under forhold, som ingen nogensinde ville tillade i en dansk kommune.
Incest, vold, misbrug og armod foregår for næsen af os. Med års mellemrum rammer en skandalesag medierne, politikerne sætter lidt ekstra puljepenge af, sender en minister på visit. Og vender så det blinde øje til igen. Det er under al kritik.
Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Mere retvisende kaldet rigsfællesskabet. Formelt er Grønland indlemmet som en del af Danmark og ikke længere en koloni. Det besluttede vi uden den store inddragelse af den grønlandske befolkning, som først langt senere har fået tiltagende selvstændighed, men stadig ikke fuld selvbestemmelse. Derfor foregår der ikke overraskende et identitetsoprør og en forfatningskamp på Grønland.
Det grønlandske folk har efter al moderne forståelse af folkeret og respekt for oprindelige folk krav på deres absolutte frihed til på demokratisk vis selv at kunne træffe beslutninger om Grønlands fremtid.
Tiden burde for længst være inde til, at flertallet i det danske Folketing værnede om mindretallet. Hvis vi da kan omtale styrkeforholdet sådan. Målt i mandater er der kun valgt to fra Grønland. Men spørgsmålet er, hvem der egentlig er de store i rigsfællesskabet?
Kongeriget Danmark ville i hvert fald være væsentligt fattigere uden det 50 gange så store areal, som vi kalder Grønland. Verdens største ø. På grønlandsk Kalaallit Nunaat, menneskenes land. Hvis ikke vi blot af hensyn til menneskene der kan oversætte deres folkevalgtes repræsentants taler til deres modersmål, hvori består fællesskabet så?
Måske burde Folketingets Præsidium beregne risikoen ved på sigt at miste Grønland. Når Danmark har plads i Arktisk Råd, er tæt allieret med USA og lyttes til på den internationale scene, så skyldes det i høj grad Grønland. Hvis vi vejer værdien af Grønland i sikkerhedspolitik eller råstoffer, så opvejer det nok hurtigt lønnen til en tolk.