Man kan ikke drive et samfund på Johnny Madsens tøjbudget
Efter blot få år er det på høje tid med en reform af, hvordan midlerne fordeles mellem kommunerne. Lappeløsninger har der været nok af.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Aarhus Kommune skal spare 2,2 mia. kr. på velfærden.« »Københavnske skoler, børnehaver og fritidstilbud mister 5 mia. kr.« Det er voldsomme, grænsende til surrealistiske overskrifter. Ikke desto mindre har det relativt set været virkeligheden på Fanø med udsigt til, at kommunen dette efterår skulle finde 20 mio. kr. i budgettet. En besparelse af et hidtil uset omfang og med store konsekvenser for fannikerne og sønderhoerne.
Den økonomiske ulykke på Fanø er stor og har flere årsager, som også plager andre kommuner. Tabte indtægter i grundskyld er endnu en af det ubegribelige ejendomsvurderingssystems mange offergaver. Grundskylden er en væsentlig indtægtskilde for alle kommuner, men rammer sommerhuskommunerne særligt hårdt.
Andre årsager er kroniske; flere borgere har sociale problemer, fysiske og psykiske handicap. Der bliver flere ældre. På Fanø forventer man, at antallet af borgere over 80 år vil stige med 96 pct. frem mod 2035. Så hjælper lappeløsninger som sær- og finansieringstilskud ikke, og deres akutte præg strider mod at træffe langvarige, fornuftige beslutninger i landets kommuner.
På Fanø, landets næstmindste kommune, har man med god grund følt sig overladt til sig selv. Indtil for nylig var der ikke meget hjælp at hente hos indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, som til et §20-spørgsmål om, hvad hun havde tænkt sig at gøre, afslørede, at regeringen – i hvert fald i begyndelsen af september – stadig troede på de store, brede udligningsmodeller.
»Det er altid en vanskelig opgave at få enderne til at mødes i budgetterne i de enkelte kommuner, hvor mange forskellige hensyn skal afvejes, og prioriteringer foretages. Det er den enkelte kommunalbestyrelse med dens særlige kendskab til de lokale forhold og prioriteringer, som bedst løfter denne opgave,« svarede hun.
Nu er der alligevel 20 mio. kr. på vej som et ekstraordinært tilskud. Sådanne ordninger, der tager særlige hensyn til bestemte befolkningsgrupper i bestemte områder, har hidtil været bandlyst. Men som tidevand har der rejst sig en begyndende erkendelse af, at et Danmark i økonomisk balance ikke kan sikres med én og samme model. Den gode, gamle sætning om, at kun ved at behandle forskelligt kan man behandle ens, gælder måske også i den kommunale udligning. Om ikke andet forekommer det mere fair, mere effektivt og mere klædeligt at skræddersy modellen til den faktiske størrelse.
Fanø er det ekstreme eksempel på, hvordan Danmark på trods af sin beskedne størrelse alligevel ikke kan styres efter én og samme model. Bornholm, Langeland og Lolland kæmper samme ulige kamp med at få demografien og økonomien til at harmonere. På Fanø kan man derimod ånde lettet op, hvis finansloven stemmes hjem. Andre kommuner må endnu holde vejret og afvente, hvordan en ny udligningsmodel kan bringe Danmark og de kommunale kasser i bedre balance.
Regeringens planer om at sløjfe kommunernes såkaldte medfinansiering vil flytte 775 mio. kr. på tværs af landet. Bl.a. Morsø, Brønderslev og Ringkøbing-Skjern kommuner vil tabe på den manøvre. Det understreger blot behovet for en mere gennemgribende reform, også selv om den nuværende ordning kun er få år gammel.
Hvis regeringen ikke omsider vågnede op, ville Fanø fra Nordby til Sønderho på mange måder ikke ligne sig selv efter dette efterår. Johnny Madsen ville dog nok være tilbage. Han har med egne ord et tøjbudget på 75 kr., og det er nok. For Johnny Madsen.