Hva' med i aften, skat? Der er præmier på spil for bedste børneplan

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Implementering er en vanskelig disciplin. Det kan mange ministre og ikke mindst statsministre tale med om. Store reformer bliver lanceret som intet mindre end samfundsomvæltende. I virkeligheden viser de sig at vælte. For intet pressemøde varer evigt, en valgperiode er kun fire år, og snart er alle videre til det næste og har fortrængt at følge op på det foregående.

Regeringen gør det ikke lettere for sig selv, når den nu vælger at oprette et ministerium for implementering af den grønne trepart. Hvor smukt og besnærende det end lyder, så er det en ny praksis, som kan vise sig at blive meget, meget dyr for skatteyderne.

Tænk, hvis hver stor plan skal have et implementeringsministerium med som barnepige. Tænk på næste store satsning, som er at hæve befolkningstallet. Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (måske ufrivilligt) fik formuleret det: »Man kan ikke invitere nogen ind i morgen og løse det her problem.«

Spørgsmålet er så, hvordan ”projekt flere børn” så skal implementeres, hvis det ikke skal ske på gammeldags facon. Foreløbig har regeringen sat en præmie på højkant: at bedste idé til, hvordan Danmark undgår at komme i underskud med 8.000 børn i 2030, bliver til noget med stemmer, mandater og økonomi.

Ligeledes et populistisk greb, som ikke nødvendigvis øger tilliden til, at regeringen er sin opgave voksen. SVM-regeringen blev født med fortællingen om, at når politikere fra tre forskellige partier med samlet set en meget lang parlamentarisk erfaring lagde hovederne sammen, så vil der opstå gode og holdbare løsninger på de udfordringer, som Danmark står med.

Regeringen skal anerkendes for den grønne trepart, men på en stribe andre områder har vælgerne endnu til gode at se, hvad de reelt får ud af det eksperiment, som SVM-regeringen også er. Mange kunne nok ønske sig bedre implementering på sundhedsområdet, hvor koordinering mellem sygehus, læge og kommuner fortsat halter, og hvor tidligere tiders løfter om én indgang ikke har vist sig til megen nytte.

De to andre ministerier, som regeringen vil oprette, har til gengæld en vis berettigelse. Europaministeren giver sig selv og er et must, når Danmark overtager formandskabet for EU i 2025. Også et beredskabsministerium er på sin plads. Siden området blev lagt ind under Forsvarsministeriet, har det været forsømt. Det afgørende er ikke ministeriets navn, men at det får en minister, som rent faktisk får mandat til at tage sig af Danmarks indre sikkerhed, herunder bemyndigelse til at træffe beslutninger og sæde i regeringens sikkerhedsudvalg.

Men implementeringsministeriet for den grønne trepart giver minder om tidligere forsøg på at oprette ministerier, som er båret af populisme: Hvem husker, hvad Sophie Løhde lavede og fik udrettet som minister for offentlig innovation? Ministeriet havde »ansvar for sager vedrørende modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor, overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale; sager vedrørende digitaliseringsmæssige forhold og it, herunder it-modernisering, samt ressortansvaret for sager vedrørende Moderniseringsstyrelsen, inklusive Kompetencesekretariat og Center for Offentlig Innovation, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration,« fremgår det af Finansministeriets hjemmeside.

Groft sagt ville alverdens implementeringsministerier være overflødige, hvis ellers opgaven var løst i de knap tre år, som ministeriet eksisterede.