De smukke bondefangere skulle have en bøde

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Deres glatte ansigter kan let narre. Men der er intet uskyldigt over de populære plattenslagere, som driver svindelforretninger på sociale medier.

Når kendissen Masha Vang på Facebook forklarer, hvordan svindelpulveret collagen har givet hende glattere hud, burde hun have en bøde. Det samme gælder Christiane Schaumburg-Müller, som både på sin egen Instagram-konto og i store annoncer plæderer for collagenpulverets effekt. Det er ganske enkelt vildledende markedsføring. Deres manglende rynker skyldes nærmere deres forbrug af botox og andet fyldemiddel, der kan ophæve tyngdekraftens naturlov.

Jyllands-Posten har i en række artikler afdækket, at collagen slet ikke har den påståede effekt, og at kendisserne, som markedsfører det, gør brug af andre kosmetiske behandlinger. Det videnskabelige grundlag, som de forskellige producenter støtter sig til, er desværre lige så værdiløst som det pulver, de sælger.

Ikke desto mindre er det lykkedes at udnytte mange danskeres skønhedsiver til at franarre dem penge. Rigtig mange, især kvinder, bruger penge på at købe det mulige mirakelpulver mod rynker. De er så ked’ a’, det hænger neda´.

I pille- eller pulverform og med forskellige slags smag fås det. Lige lidt virker det ifølge fagkyndige. Der er lige så meget collagen i en pose vingummier, som der er i det dyre pulver. Mens vingummierne kan fås for en 20’er, koster pulvervarianten hundredvis af kroner. Nattesøvn, skygge, solcreme og rygestop derimod. Den slags har effekt på rynker, men det er der ikke nemme penge at hente i.

Derfor er det så uansvarligt, at danske kulturkendisser reklamerer for produktet. Bondefangere har der til alle tider været. Men det bør ikke være lovligt at fremføre pseudovidenskabelige påstande i dansk markedsføring. Uanset om man gør det på en hjemmeside eller over for sine hundredtusindvis af følgere på sociale medier.

Influencere lever – som det dårlige engelske begreb antyder – af at påvirke deres følgeskare. Påvirkningsmagten er helt afgørende i en tid, hvor stadig mere af vores liv og fritid finder sted på sociale medier.

Derfor er det tragisk, at de hverken vil deklarere deres interesser eller stille op til kritiske spørgsmål. Vi ved ikke, hvad de glatte ansigter får for at vildlede forbrugerne. Men i hvert fald bør det være forbudt, og de burde skamme sig.

I Matas og andre almindelige forretninger er det for længst forbudt at sælge diverse urter og helsekosttilskud som ren magi, hvis ikke der er en dokumenteret effekt. Redbull-reklamerne siger godt nok, at drikken giver dig vinger, men de fleste ved, at det er i overført betydning. Kunne man forestille sig Arla love mirakler imod knogleskørhed, bare fordi der er calcium i mælken? Eller skulle rugbrødsproducenterne reklamere med garanti for store muskler og vaskebræt?

Det går ikke, at virksomheder lyver og bedrager ved højlys dag. Det underminerer tilliden til alle ordentlige produkter. Derfor er regulering både godt og nødvendigt. Mon ikke også Danmark har et af de strammeste regelsæt allerede. Åbenbart håndhæves det ikke, hvis man er kendt fra tv.

Men når man kommunikerer til 300.000 mennesker på sin Instagram-konto, følger der et stort ansvar med. Det ansvar svigter de smukke svindlere i collagenindustrien. Mens de griner hele vejen til botox-klinikken.