Dansk Folkeparti er tilbage fra de døde
Udlændingespøgelset skræmmer igen langt ind i regeringen – så meget, at Mette Frederiksen sender Rasmus Stoklund i front for at bekæmpe Messerschmidts genkomst.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der er tæt på død. Der er helt død. Og så er der jo faktisk døde, der er blevet reddet tilbage til livet.
Dansk Folkeparti nåede aldrig at dø – helt. Men ved det seneste folketingsvalg i 2022 var det tæt på. Partiet fik blot 2,6 pct. af stemmerne, svarende til fem mandater.
Hvis der var valg i dag, ville DF opnå 8,4 pct. af stemmerne, svarende til 15 mandater. Det er reelt at blive reddet tilbage til livet efter en flirt med den dødbringende spærregrænse på 2 pct.
Der er selvsagt langt op til resultatet fra 2015, hvor DF fik hele 21,1 pct. af stemmerne, svarende til 37 mandater – men partiet er nu atter så sprællevende, at det meldes, at DF vil i regering, skulle den mindste mulighed vise sig.
Det var jo netop det, DF ikke gjorde trods det fantastiske resultat i 2015. Sammen med Mette Frederiksens omlægning af Socialdemokratiets udlændingepolitik betød det efterfølgende, at DF langsomt faldt sammen.
Men på weekendens årsmøde i Viborg stod det klart, at DF er tilbage med selvbevidsthed og optimisme. Udlændingedebatten er tilbage i front. Partiet kræver stop for statsborgerskaber, voldsom stramning af udlændingelovgivningen og krav om kontrol med asylstrømme.
De høje priser på dagligvarer og energi er et andet kernepunkt. Begge punkter taler til dem, der føler sig klemt mellem høje priser og i deres optik en for slap udlændingepolitik.
Det er altid lettere at være den kritiske opposition end at stå med det ansvar og de besværligheder, som følger med regeringsmagten. At kritisere prisstigninger og migrationsproblemer er én ting, at levere løsninger, der virker, er en helt anden sag.
Men så langt virker det for DF.
En stor del af DF’s fremgang kommer nemlig fra Socialdemokratiets rækker. Mange har mistet tillid til regeringen, hvor Moderaterne nu er de slappere, som De Radikale engang var. Mange socialdemokrater vil have en mere konsekvent politik. Både hvad angår indvandring og madpriser.
Ministerrokaden i sidste uge kan kun ses som en reaktion på den trussel, som DF nu udgør. Regeringens udlændinge-hard hitter, Rasmus Stoklund, er nu blevet udlændinge- og integrationsminister af en grund.
Om det er for lidt og for sent, vil vise sig. Et lille håb, som socialdemokraterne kan have, er, at DF under Morten Messerschmidt har bevæget sig i en mere økonomisk liberal retning. Det har mange socialdemokrater givetvis ikke noteret sig endnu. Skattenedskæringer, incitamenter for arbejdsudbud og liberaliseringer af mindre erhvervspolitik er nu en del af partiets repertoire.
I Europa ser vi den samme bølge af partier, der kræver en radikalt anderledes udlændingepolitik. Det er et utvetydigt signal om, at de nuværende magthavere ikke har formået at lave nødvendige ændringer og levere løsninger.
Partierne sætter ligesom DF spørgsmålstegn ved globaliseringens logik, migration, storkapitalens dominans og politiske eliter, som virker ude af kontakt med borgernes hverdag. Det har taget livet af flere europæiske socialdemokratier.
Venstre har landsmøde i den kommende weekend. Der er ikke lagt op til store nyheder, men vi kan blive overraskede. DF er nu næsten lige så stort som regeringspartiet, og blå blok er derfor tæt på et flertal – hvis Venstre vil. Udlændingespøgelset og de høje leveomkostninger er i gang med at æde livet ud af regeringen.