God idé: Hun skal bare lukke øjnene og sige ja

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Frihed og regeringsførelse kan ofte forekomme modsætningsfyldt. Så herfra en opfordring til beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) om nu at lukke øjnene og sige ja tak til de nye ekspertanbefalinger, hun lige har fået serveret om en massiv afbureaukratisering af den såkaldte beskæftigelsesindsats.

Desværre har hendes forgængere forsøgt at løse alle problemer med et virvar af nye særregler og deraf følgende proceskrav. Det nuværende system kvæler mere arbejdsglæde, end det skaber.

Arbejdsmarkedet har brug for, at flertalsregeringen nu bare indkalder sine tropper til at stemme for at fjerne en masse regler i folketingssalen ved førstkommende lejlighed. Det sidste, der er brug for, er flere partier, flere forligsforhandlinger og flere kompromiser om særhensyn og høringsfaser om perifere problemstillinger.

»Mange reformer og knopskydninger har medført et uigennemskueligt og komplekst system, som er svært at navigere i for både borgere, sagsbehandlere og virksomheder,« står der på første side i de nye anbefalinger.

Siden jobcentrenes oprettelse har vi da også hørt om deres ringhed. Så luk dem nu, og lad så kommunerne, a-kasserne og virksomhederne beslutte, hvordan de bedst kan få danskerne i arbejde. Alene ordet ”jobcenter” er udtryk for et velfærdsstatsligt sprog, der er fuldstændig afkoblet fra virkeligheden. Det lugter af idéen om, at man kan møde op i en skranke og trække et job i en automat.

Noget centrum for arbejdspladser er et ”jobcenter” i hvert fald ikke. Måske er de nærmere centrum for det modsatte. Det modløse, jobløse, ansigtsløse. Jobcentre er den slags institutioner, der er opstået i et land, hvor alt for mange gode socialdemokrater har overvurderet statens formåen. Men vi er trods alt ikke et regime, hvor enhver borger kan parres med et job i systemet og en tilhørende grå uniform.

Det danske arbejdsmarked udgøres af mennesker. Dermed er det kompliceret og individualiseret, men sådan er livet nu engang. Der er en stor gruppe velfungerende danskere, som nok ikke mangler ret meget hjælp til at komme i arbejde. De skal have et incitament, det bedste er det økonomiske, til at tage et arbejde, og ellers bør de klare sig selv.

Så er der dem, som mangler de rigtige kompetencer, det er måske lidt mindre enkelt, men ikke meget mere kompliceret. De skal lære noget. Og så er der desværre en stor gruppe, som har mange andre problemer end ledighed.

Man skal ikke kende meget til jobcentre for at vide, at medarbejderne her møder mennesker med problemer, der bestemt ikke løses ved at sende flere jobansøgninger eller møde til aktivering af pligt. Misbrug, fattigdom og psykisk sårbarhed er udfordringer, som jobcentret ikke løser i sin egen silo, selvom det vil være opbyggeligt for de fleste at få et arbejde.

Udvalget har nogle centrale anbefalinger. At reducere antallet af målgrupper for beskæftigelsesindsatsen fra 13 til fem. God idé. At tilrettelægge indsatsen mere individuelt. God idé. At rette sanktionerne mod dem, som er modtagelige for dem, i stedet for mod de sygeste og svageste. God idé. At lade kommunerne beslutte, hvordan de bedst vil indrette sig, herunder ved at lade jobcentrene i sin nuværende form nedlægge. God idé. At fokusere ressourcerne på de indsatser, der kaster resultater af sig. God idé.

Så vær modig, minister. Få friheden vedtaget i en fart.