Regeringens dødsplaner får tiltrængt modspil

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Står til det regeringen, skal borgere i Danmark have mulighed for at få hjælp til at afslutte livet. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det opdraget, som udvalget med det besynderlige navn Udvalget for en mere værdig død har fået.

At et markant flertal i Etisk Råd og Lægeforeningen har udtalt sig lodret imod at indføre aktiv dødshjælp i Danmark, har ikke kunnet ændre regeringens kurs.

Statsminister Mette Frederiksen har fejet både indvendinger fra Etisk Råd og læger af banen med, at der er en strømning inden for det sundhedsfaglige, og »så er der en strømning, som er stærkere hos alle os, der ikke har rødder i det sundhedsfaglige«, som Mette Frederiksen formulerede det efter Folketingets åbningsdebat i oktober 2023.

Hun henviste samtidig til, hvor rørt hun var blevet af alle de henvendelser, som hun havde modtaget, efter at hun på Folkemødet i juni 2023 åbnede debatten. Fra gamle, syge, ægtepar og pårørende, »som giver skildringer af den sidste tid, som jeg ikke synes har haft den værdighed, som den sidste tid bør have i et samfund som vores«.

Vil regeringen ikke lytte til sagkundskaben eller de mennesker, som har gjort sig umage med ikke kun at reagere på følelser, men at gennemtænke alle aspekter af at åbne for aktiv dødshjælp, så må andre på banen. Og de kan heldigvis melde sig nu.

Nej til statsassisteret selvmord er det rammende navn på det netværk, som insisterer på at kalde tingene ved deres rette navn og ikke bruge smagfulde ord som ”aktiv dødshjælp” eller ”værdig død”.

Netværket insisterer på, at dødshjælp er raskes svar på de syges problem, at det frie valg ikke kun er frit, men ender som pres, og at statsassisteret selvmord hurtigt kan blive en glidebane.

Netværket er drevet af en kreds af kendte debattører, bl.a. journalisten Esben Kjær, psykologiprofessor Svend Brinkmann og sognepræst Poul Joachim Stender. Samt personer med stor faglig indsigt som overlæge Bodil Abild Jespersen samt Freja Polonius, som assisterede sin ven Preben Nielsen, der i en DR-dokumentar blev aflivet for åben skærm.

Hun har siden fortalt, at alt ikke kom frem i dokumentaren, og at hun tror, at Preben Nielsen havde valgt livet, hvis han havde mere tid.

Det fortjener opbakning, så regeringens udvalg og planer kan mødes med et modspil.

Et af de helt store og ubehagelige spørgsmål er, om der er mennesker, som vælger døden, fordi de ikke vil ligge andre til last?

Svaret på det er utvivlsomt ja, og det viser, hvor stor en glidebane regeringen og udvalget er på vej ud på.

I 2023 skrev 50.000 mennesker under på et borgerforslag om at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark. Et år senere fremlagde Lægeforeningen en undersøgelse, som afdækkede, at kun en femtedel af de adspurgte vidste, hvad aktiv dødshjælp rent faktisk er.

Derfor er det berigende, at andre står frem og bruger andre ord, som i sig selv kan flytte tanker og perspektiv.

Blandt regeringspartiernes folketingsmedlemmer har der været påfaldende tavshed. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er undtagelsen og har erklæret sig mere enig med Etisk Råd end Mette Frederiksen.

Regeringens plan har fået alt for lidt modstand. Der er behov for et markant modspil – også fra det folkedyb, som politikere ynder at henvise til for at retfærdiggøre en beslutning.