Forsvarsministeriet trænger til en hovedrengøring. Kun én kan svinge kosten

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Man troede, at bunden var nået. Men nej. Hver gang der kommer en ny rapport, som på den ene eller anden måde handler om Forsvaret, så åbnes der for nye spor i det, som efterhånden er en labyrint af skandaler og uforståelig ageren.

Statsrevisorernes beretning, som blev offentliggjort mandag, er ingen undtagelse. De har set på, hvordan det går med at anskaffe materiel i Forsvaret. Konklusionen er, at det går skidt. Indkøb er gennemsnitlig fire et halvt år forsinkede, anskaffelserne er ikke de samme som det, man planlagde. Økonomien er skredet, og hverken Folketinget eller Rigsrevisionen har kunnet få klar besked fra Forsvarsministeriet.

Alt i alt er tilstanden så alvorlig, at statsrevisorerne kravler næsten helt til tops i skalaen for kritik, og skulle man være i tvivl om, hvad ordet ”kritisabelt” dækker over, så udlagde Mette Abildgaard (K) teksten.

»Det er en hård kritik,« sagde hun, da Statsrevisorerne gennemgik rapporten.

Det er alvorligt nok i sig selv, at økonomien skrider, og at det halter så meget med nyanskaffelser, at hæren har haft ubrugelige radioer liggende, fordi der angiveligt ikke har været tænkt over, at der også skulle anskaffes det nødvendige tilbehør for at kunne bygge dem ind i hærens køretøjer. Eller at det dyrt indkøbte udstyr til Flyvevåbnets F-16-fly viste sig at være så fejlbehæftet, at det ikke kunne bruges.

Man tør slet ikke forestille sig, hvad der vil ske, hvis Danmark skal forsvares. For eksemplerne i Statsrevisorernes rapport står ikke alene. Tidligere er det afdækket, hvordan Danmarks bidrag til Natos fælles forsvar, en deployérbar brigade, er blevet både forsinket og fordyret med det resultat, at Danmark stadig ikke lever op til løfterne fra det forrige forsvarsforlig. En tilstand, som også Nato har kritiseret.

Også fra Forsvaret selv er der gjort opmærksom på manglende anskaffelser, og at soldaterne endnu ikke har mærket meget, om overhovedet noget, til de mange milliarder, som et bredt politisk flertal er blevet enig om at afsætte til et nødvendigt løft af det danske forsvar.

Alt det er alvorligt nok i sig selv. Nu viser det sig så også, at Folketinget har været på herrens mark, når der er truffet beslutning om indkøb. Statsrevisorerne kritiserer, at Folketinget ikke har fået fyldestgørende oplysninger, når det har skullet træffe beslutningerne.

Og hertil skal lægges, at når nogen, det vil sige Rigsrevisionen, begynder at interessere sig for forretningsgange i Forsvarsministeriet, så har Forsvarsministeriet ifølge rapporten været tilbageholdende med at udlevere oplysninger.

Det ligner en kendt historie om, at én fejl fører til flere fejl, fordi der dækkes over den første, og at man til sidst ender i et uoverskueligt morads.

At få et svar på, hvem der har ansvaret for, at det er gået så galt, synes nærmest umuligt. Forsvarsministeriet består af mange styrelser, hvor ansvaret kan skubbes fra den ene til den anden.

Nu må der ganske enkelt foretages en hovedrengøring.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bliver nødt til at svinge kosten og få skabt et system, som er overskueligt, kan tale sammen, og hvor der ikke er tvivl om, hvem der har ansvar for hvad, og hvor det er en selvfølge, at Folketinget modtager korrekte og fyldestgørende oplysninger.

Hvis ikke der bliver ryddet grundigt op, kan Venstres formand bruge al sin tid på at forholde sig til den ene sag efter den anden, uden at det fører til nævneværdige og nødvendige forandringer.