Børsen skal genopføres, som den var. Uden tøven

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da Christiansborg brændte for anden gang – i 1884 – var der så meget grøde i samfundet, at nogle kræfter talte for, at den monumentale bygning, der var bygget som bolig for monarken, ikke skulle genopføres. Kongen var ikke længere enevældig, folket havde fået en stemme, og nogle mente derfor, at det ville være upassende at bruge mange penge på at bygge et slot, der kunne skygge for den gryende parlamentarisme.

Men Christiansborg blev genopbygget i sin nuværende form, ikke længere som kongebolig, men som hjemsted for de folkevalgte. I dag er der ingen, der begræder, at man holdt fast og lod arkitekt Thorvald Jørgensen kaste sig ud i det tredje Christiansborg.

Der er forhåbentlig heller ikke nogen, der stiller spørgsmål ved, om et af mesterværkerne fra den byggeglade Christian IV’s tid skal genopbygges. Børsen, der til september skulle have været genstand for en massiv fejring af sine 400-årige beståen, skal genopstå.

Det er glædeligt, at opbakningen til at genopføre bygningen har været entydig, næsten allerede før det ikoniske dragespir faldt til jorden. I en tid med en ofte hoved- og historieløs trang til at gen- og omskrive historien, så den passer til nutidens fortolkninger, er det godt, at der bliver holdt fast i et stykke fundamental kulturarv, der er en umistelig del af os. Og bemærkelsesværdigt at opleve, at noget så diffust som ”kulturarv” pludselig kan opleves så konkret.

Børsen blev bygget i de år, hvor Danmark udvidede sit territorium – og horisont – med fjerne kolonier, og varerne derfra blev sejlet helt op til Børsens mure, hvorefter de blev lastet og solgt fra bygningen. Siden blev den fondsbørs og er i dag ejet af Dansk Erhverv. Bygningen har overlevet en svensk belejring, to massive bybrande, et engelsk bombardement og en verdenskrig. Det er historie, der taler til os. Det er ikke kun årstal og opslag i en tung, støvet bog. Det er konkret, synlig historie.

Mens bygningen stod i flammer, blussede danskernes kærlighed til bygningen derfor også op. Opbakningen til en total genopbygning var klar og entydig, også fra politisk hold, uanset partifarve. Nu må man håbe, at de varme følelser for Hans v. Steenwinkels gamle bygning varer ved, også når regningen begynder at vokse. Nogle eksperters umiddelbare vurdering lyder på en pris, der nemt kan ramme milliarden – og en renoveringsperiode på op mod 10 år.

Derfor ville det ikke undre, om nogle ville mene, at de mange penge var brugt bedre på ældrepleje, sundhedsvæsen og krudt og kugler. Hertil er der kun at sige: Nej. Man er en fattig nation, hvis ikke man evner at prioritere de værdier, der udgør fundamentet til den historie, befolkningen er groet ud af. Danmark har brug for Børsen. Og kongerækken af private fonde vil uden tvivl endnu en gang være klar til at løfte deres del.

Der er ingen grund til at vente på, at en frisk arkitekt kommer med forslag om at genopføre Børsen i en anden udformning end den, der brændte. Det var den debat, franskmændene havde for fem år siden, da deres national-ikon Notre-Dame brændte. Heldigvis holdt man sig i skindet og er snart færdige med at genopføre katedralen i stort set samme udformning, som den så ud før branden. Sådan skal det også være med Børsen. Med dragespir og et interiør, der vil give de bedste af de bedste inden for dansk håndværk mulighed for at vise, hvad de kan.