Hvad siger din bankmand, hvis du siger antiluftskyts?

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Banker og pensionsselskaber har de seneste år brugt oceaner af kundernes penge på at definere, hvad ansvarlighed dækker over i en finansverden drevet af optimalt afkast og mindst risiko.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er det tid til en redefinering af i forvejen tyndslidte, misbrugte og misforståede afarter af ansvar, også når det gælder pleje af den private formue.

Selv om det er danskernes egne, tjente penge, har den finansielle sektor i mange år været præget af et – i hvert fald på papiret – nogenlunde fast kodeks for, hvad der var rigtigt og forkert at investere i.

Tobak og olie har været udstødt, selv om man kan argumentere for, at vel at mærke en aktiv investering i energibranchen er en forudsætning for, at den kan udvikle og omstille sig.

Våben- og forsvarsindustrien er ved at forlade det bandlyste, ja er ligefrem blevet attraktiv. Der er tale om en branche i vækst kendetegnet ved lange kontrakter, store kunder og statsgaranteret betaling. Og så er det den private investors mulighed for i begrænset grad at lade sin formue arbejde for et forsvar for den frie, vestlige verden.

Investeringspolitik er blevet forsvarspolitik, og flere pensionsselskaber har da også øget investeringerne i forsvarsindustrien eller ”forsvarsrelaterede aktiver,” som Pensiondanmark kalder det for at minimere enhver association med krig, død og ødelæggelse.

Mens Danmark og nu også EU investerer i forsvarsindustrien ved at købe materiel og serviceydelser, er det mere kompliceret for investorerne.

Også selv om statsministeren får det til at lyde så enkelt: »I mange år har banker, investorer og pensionskasser været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien. Det er vores klare opfordring fra regeringens side, at det kommer til at ændre sig,« sagde Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i marts.

For mens stater køber nøje udvalgte produkter, bliver investoren engageret i alt, hvad en virksomhed måtte udvikle, producere og sælge. Der er på alle måder, ikke mindst moralsk og etisk, langt fra militære anlæg og forsvar til klyngebomber, landminer og atomvåben. Fra ven til fjende. Det kræver, at pensionsselskaberne og bankerne er yderst opmærksomme på kundernes vegne, og på den front har branchen stadig noget at kæmpe med.

Selv om forsvarsindustrien herhjemme er stærkt statsligt reguleret, f.eks. ved at Udenrigsministeriet skal godkende kundekartoteket, er der stadig dilemmaer, der kan stride mod den enkeltes opfattelse af ansvarlighed. Det kræver, at pensionsselskaberne optræder som aktive ejere, blander sig i debatterne og stemmer derefter ved generalforsamlingerne.

Ansvarlighed bør i det hele taget være andet end den forlorne form, vi så, da klimaorganisationen Ansvarlig Fremtid blotlagde, at 8 af 15 danske pensionsselskaber stemte imod klimavenlige tiltag i olie- og gasselskaberne i 2023.

Hvad de lover kunderne, skal udmønte sig i forventninger til og konsekvenser for de selskaber, man investerer i. Pensionsselskaberne taler meget om de påståede høje standarder for at investere på en måde, der gør samfundet bedre, uanset om det er klimamål, sundhed eller biodiversitet. Nu kan man ikke længere tillade sig at vende forsvarsindustrien ryggen, slet ikke i ansvarlighedens navn. Aktivt ejerskab, åbenhed og en nuanceret tilgang kan ikke blot pleje formuen, men også være et lille bidrag til et forsvar for den frie verden. Det er et ædelt afkast.