Når kommunen banker på næste gang, skal det være slut med spørgsmålene
Flere steder i landet beretter politiet om dybt kriminaliserede familier, der har vendt det civiliserede samfund ryggen.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Tallet er foruroligende stort, omfanget nærmest ubegribeligt. Mindre er overraskelsen over, at det er kommet så vidt, at der i området omkring Gellerup i det vestlige Aarhus findes hele 60 familier, der er præget af vanekriminalitet, nedarvede negative værdier og tilsyneladende mangel på vilje til, at det skal være anderledes.
Betegnelsen ”vanekriminel” bruger politiet om personer, der gennem flere år pådrager sig fem eller flere sigtelser om året. Disse familier gifter sig ind i hinanden og danner det spind, der udgør et parallelsamfund, som ikke reguleres af vestlige moralbegreber eller lovfæstede regler, men hvor kriminalitet går i arv, og hvor danske værdier og normer undergraves af vold, trusler og interne illegitime retsinstanser.