Putins forsikringer er designet til egne støtter i Europa og USA
Ruslands præsident har udlagt teksten. Det interessante er, hvordan den bliver taget ned, og hvad Kreml kan bruge Tucker Carlsons interview til.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Sammenlignet med så mange andre møder, som Vladimir Putin har holdt, var bordet usædvanlig lille, da han lod sig interviewe af Tucker Carlson i Kreml. Modsat det kremlske setup med et flere meter langt bord, da han før angrebet på Ukraine mødtes med den franske præsident, Emmanuel Macron, så kom Tucker Carlson helt tæt på Ruslands præsident. En scenografi, som givet har passet begge godt. Carlson kunne reklamere med, at han som første og hidtil eneste repræsentant for et vestligt medie har fået adgang til Putin. Præsidenten kan omvendt bruge den to timer og syv minutter lange seance, som kan ses på tuckercarlson.com, som et vindue til Vesten og en afkræftelse af, at det er umuligt at komme tæt på ham.
Ruslands præsident tog armbåndsuret af og holdt en næsten otte minutter lang enetale om sit historiesyn, som efter hans opfattelse retfærdiggør, at Rusland for snart to år siden angreb Ukraine. Talen blev først indstillet, da Tucker Carlson afbrød med et undskyld, hvilket århundrede befinder vi os i? Det 13., lød svaret fra Vladimir Putin, som fortsatte til 1654. Der er lang vej til den 24. februar 2022. Og Putin forbigår det væsentligste, at Ukraine er en suveræn stat, og at et land ikke uden videre kan begynde at annektere et andet.
Efter 22 minutter nåede han frem til det 20. århundrede og en bemærkning om, at den lange historiske tale måske falder uden for interviewets rammer. Men Carlson ville jo have et seriøst interview, og Putin skal lige nå at forklare sit syn på Sovjetunionens kollaps i 1991, forbløffelsen over, at Ukraine ikke gik arm i arm videre med Rusland, at de frafaldne Warszawapagtlande skyndte sig ind i Nato, mens Rusland i hans optik blev afvist.
Historien kan fortolkes på mange måder, og Tucker Carlson gør sig ikke synderlige anstrengelser for at rette op på Putins. Et kvalificeret gæt er, at de færreste, der måtte have fundet frem til interviewet, hænger på så langt. Derfor er det interessante, hvordan interviewet bliver taget ned. Første take ramte danskerne lidt over midnat: »Putin afviser russisk invasion af Polen og Letland.« Samme vinkel, som gik ud på Reuters, mens et andet internationalt nyhedsbureau AP citerede Putin for at være villig til fredsforhandlinger. Et perfekt udgangspunkt til at dyrke Kremls fortælling om Rusland og Putin, som har vist sig at have ganske god klangbund både på den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj i Europa og blandt støtter af Trump i USA.
Både Europa og USA står over for vigtige valg. Amerikanerne skal vælge ny præsident i november, valget tegner til endnu et opgør mellem Donald Trump og Joe Biden, som allerede nu kæmper med støtte til fortsat amerikansk hjælp til Ukraine. Putins fortælling og generøse tilbud gør det næppe lettere for en siddende amerikansk præsident at forklare, hvorfor USA helt og utvetydigt skal bakke op om Ukraine, og hvad der står på spil.
Til juni skal europæerne vælge, hvem der skal sidde i Europa-Parlamentet. I flere lande står national-konservative stærkt. Ud over at være kritiske over for indvandring og EU udgør også forbindelsen til Kreml en del af deres fælles gods. Også i Europa kan Putins lange tale bruges i Kremls strategi. ”Forsikringerne” om, at han ikke vil invadere hverken Polen eller de baltiske lande, står i direkte modstrid til de meldinger, som siden nytår har lydt i Europas hovedstæder, og som er begrundelsen for, at det haster med oprustning. Kreml kan ikke klage over det indtryk, som interviewet har efterladt i Vesten. Men det gør ikke Putin mere troværdig.