Højtid for alkohol: "Manden på bænken" danser med om juletræet

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Hvis alkohol var en ny opfindelse, ville den aldrig blive godkendt. Globalt dør 3 mio. hvert år på grund af alkoholmisbrug, vurderer Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Herhjemme er hvert 20. dødsfald alkoholrelateret, og ifølge Sundhedsstyrelsen drikker op mod 900.000 danskere mere end anbefalet.

Risikoen for overforbrug stiger kraftigt i den kommende tid. Julen er hjerternes fest, og i mange familier får hjerterne både varme og hurtigere pulsslag med øl, gløgg og vin. I andre familier forsvinder festen på grund af det, man med et godt dansk ord betegner som ”druk”. For heldigvis langt de fleste er et glas rødvin eller to – måske tre, en juleøl eller et glas portvin intet problem. De fleste kender fornemmelsen, når alkoholens virkning forplanter sig, slukker stress, løsner lattermusklerne og tager trætheden. Men omfanget af overforbrug herhjemme er foruroligende. Alkohol – eller ethanol, som det jo er – opløser såvel organer som familier og vennekredse. Det er ikke kun ”manden på bænken”, der har et alkoholproblem. Især mænd i den arbejdsdygtige alder med både familie og job er repræsenteret i statistikkerne.

Advarslerne mod danskernes stigende alkoholforbrug er hyppige, og de er tankevækkende. 7 af 10 forældre mener således, at det er sundest for deres børn, at de starter med at drikke alkohol derhjemme. Nogenlunde samme andel mener, at børn og unge drikker for meget. Denne hjemmeundervisning gør mere skade end gavn, fastslår Sundhedsstyrelsen. Virkeligheden er, at børn, der får tilbudt alkohol hjemme, generelt begynder at drikke tidligere og drikker mere – også når de er ude.

Der er en berøringsangst for at tale om alkohol og ikke mindst overforbrug. Måske skyldes det fortrængning, måske skyldes det et forsøg på legitimering af eget forbrug, der ligger ud over de anbefalede 10 genstande om ugen – med tilføjelsen, at man bør drikke maksimalt fire genstande på samme dag.

Fortrængning er vel også årsagen til begrebet ”hverdagsvin”. Et glas eller to tager efterhånden rutinemæssigt toppen af eftervirkningerne fra en hektisk arbejdsdag. Vi ved det ikke, men vi ved, at genstandsgrænserne er sat markant ned. For mænd er der tale om en halvering i forhold til tidligere.

Strammere regler og skærpet lovgivning er ikke vejen frem. Dog må man anerkende reglerne om, at unge under 18 ikke må købe stærk spiritus. Det forhindrer jo ikke, at ældre festdeltagere køber ind i stedet. Men det er et budskab med stærk signalværdi, og anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er da også, at unge under 18 slet ikke skal drikke.

Overforbrug af alkohol er ikke samfundets skyld, men samfundet har alligevel et ansvar primært i forhold til rådgivning og behandling. Hovedansvaret ligger i den enkelte familie – primært forældrene. Samtalen om alkohol og dens skadelige virkninger må og skal gennemføres. Samtalen vil også være et perfekt udgangspunkt for, at forældrene kalibrerer deres eget forhold til alkohol og forbrug.

Langt sværere er det at forholde sig til en aktiv alkoholiker, der langsomt, men sikkert, er ved at ødelægge sig selv og dermed sine omgivelser. Denne samtale skal også foretages – jo hurtigere, desto bedre. Måske ikke så meget af hensyn til alkoholikeren, der kan befinde sig i en tilstand af voldsom fortrængning og benægtelse, men mere af hensyn til sig selv og familien. Alkohol er på én gang et nydelses- og et rusmiddel. Men det er jagten på nydelse, ikke jagten på rusen, der skal bestemme forbruget.