Godhedsindustriens kollaps truer i erhvervslivets hidsige kulturkamp

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Et noget nær filosofisk begreb har mere end nogensinde domineret mentalhygiejnen på erhvervslivets chefgange i et tumultarisk 2023: ESG. På mere mundret dansk også kendt som bæredygtighed, samfundsansvar og god institutionel virksomhedsledelse. Mange har haft travlt med at fortælle, at kyndig omgang med ESG lige om lidt bliver det, der på konsulentdansk hedder virksomhedens license to operate – eller rettere eksistensberettigelse. Ingen har endnu været i stand til at føre sandhedsbevis for den påstand.

Det er naivt at forestille sig, at der ikke på kort sigt er en meget betydelig regning at betale, når industrien skal være aktivist for ”det gode”. Skåret ind til benet handler det om, at privat- og pensionsformuer bliver brugt på at sænke tempoet i de klimaforandringer, som synes uafvendelige. At det koster at indføre nye screeningmetoder i rekruttering til gavn for ligestillingen i erhvervslivets top. Og at der skal investeres ganske mange penge i at implementere nye retningslinjer i den daglige drift for at sikre, at virksomheden opererer på et progressivt, ESG-lovmedholdeligt fundament. Det handler altså som så ofte før først og fremmest om penge.

Den første, massive modstand er ikke overraskende begyndt at vise sig imod den politisk korrekte udlægning af, at denne verdens industrier alle som en skal forvandles til godhedsindustrier, der om nødvendigt prioriterer klima og socialt ansvar over maksimering af profitten. Den udvikling gør både industrien og finanssektoren klogt i at følge intenst i det kommende år.

Foreløbig er tendensen tydeligst i det sydlige USA, hvor et egentligt konservativt oprør imod ESG-begejstringen har manifesteret sig i flere delstaters lovgivning. Forleden blev en af verdens største kapitalfonde, Blackrock, sagsøgt for at have investeret kundernes penge i pagt med ESG-principper uden angiveligt at fortælle kunderne, at det er det, der foregår. Pointen er, at i investeringsmarkedets modeluner, er ESG’s tid som ”det nye sort” forbi. Det smitter af på afkastet af at investere i godhedsindustrien, som ikke længere ubestridt kan påstås at blive det bedst opnåelige af slagsen. Et krav, som også danske pensionskasser er underlagt i forvaltningen af opsparernes penge. Derfor står kulturkampen mellem tilhængerne af konservativ kapitalisme og den nye woke-kapitalisme, som vægter ESG mindst på linje med indtjening, over for en markant optrapning i det kommende år.

Det ér et problem, hvis alle gode viljer til at redde verden overskygger erhvervslivets evne til at tjene penge. Det er et validt argument, at materiel værdiskabelse er og bliver virksomhedernes allerstørste samfundsansvar. Men det er et lige så validt argument, at fortidens blinde fokus på, at topcheferne alene skulle skabe afkast til aktionærerne, er helt ude af trit med en tidsånd, hvor det moderne menneske søger større og mere emotionelt meningsfulde formål med den tid, der tilbringes på arbejdsmarkedet.

Men i yderpunkterne for netop de to grundopfattelser er pendulet ganske enkelt svinget for langt i 2023. Og ødelæggende kamppladser er opstået. Lykkes det ikke virksomhederne, investorerne og lovgiverne at identificere en konstruktiv balance i erhvervslivets nye kulturkamp, har godhedsindustrien kurs direkte imod et spektakulært kollaps. I så fald betaler både samfundet, aktionærerne og ESG-fortalerne en meget, meget høj pris for egen ideologisk uforsonlighed.