Derfor skal techgiganternes monopol opløses
De største faktorer for techgiganternes magtmonopol – søgemaskiner, annonceplatforme og sociale medier – skal og må være næste bolværk, der falder
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Natten til tirsdag indtraf det til dato nok største angreb på de såkaldte techgiganters overtagelse af erhvervslivets verdensherredømme. I en retssag i San Francisco om Googles virtuelle butik, Play, led en techgigant efter fire års juridisk kamp sit første store nederlag. Retten fandt, at Google misbruger sin dominans til systematisk at opkræve for mange penge fra de udviklere, der sælger apps i den virtuelle butik. Google ankede på stedet. Men ifølge juridiske eksperter vil en stadfæstelse af dommen have den konsekvens, at Google og formentlig også Apple må sænke priserne markant over for app-udbyderne. Apple blev ganske vist i 2021 altovervejende frifundet i en lignende sag. Men også den er anket og ventes at tage farve af Google-afgørelsen. Det vil i sidste ende presse forbrugerpriserne på software-ydelser markant ned. Men den reelle betydning af et juridisk gennembrud er langt større. Den betydning, techgiganternes dominans har for det moderne menneske, kan ikke overvurderes. Danskerne bruger ifølge DR Medieforskning dagligt over syv timer på digitale medier. Læg dertil den tid, der bruges på spil, e-handel og diverse digitale ydelser. I alle tilfældene er det meste af tiden brugt hos udbydere, som helt eller delvist henvender sig til os via apps. Og danskerne er som bekendt langtfra alene om at være indhyllet i den totale ”mobilficering” af hverdagen.
Konsulenthuset App Annie har vurderet, at der i hele verden igennem 2022 blev brugt over 2 mio. kr. i minuttet på indkøb via de virtuelle app-butikker. Butikker, som Google og Apple de facto driver som parallelle monopoler på henholdsvis Android-telefoner og iPhones i hele verden uden for Kina. Det tør antydes, at der følger en betragtelig økonomisk og politisk magtbase med dén position. Google og Apple tøver ikke med at udnytte den. De er blevet selvstændige økonomier, som hver for sig er større end de fleste nationers ditto. Læg dertil tre andre techimperier, Meta, Microsoft og Amazon, så ser vi på en konstellation, som i rå magtudøvelse tåler sammenligning med den, olieselskaberne ”de syv søstre” opbyggede i anden halvdel af det 20. århundrede. Med én stor forskel: Nutidens techgiganter vokser langt hurtigere. Det er den direkte konsekvens af, at ejerskabet til flere milliarder brugeres digitale data og til hovedvejene i den teknologiske infrastruktur på tværs af grænser er samlet på ganske få hænder. Glem alle romantiske tanker om det ubundne internets demokratisering af informationsstrømmen. Dertil har techgiganternes indflydelse på demokratiets institutioner, på erhvervslivets og på forbrugernes hverdag vokset sig for stor. Med det udgangspunkt er det selvfølgelig naturligt at kræve markant større offentlig indsigt i, hvordan den indflydelse forvaltes. Og klare lovmæssige rammer, der skiller acceptabel forretningsetik fra monopolmisbrug, hvor end techkoncernerne færdes.
EU’s såkaldte Digital Markets Act, der træder i kraft i 2024, er en del af løsningen med krav om gennemsigtighed i techkoncernernes forretningsmodeller. Ugens dom fra San Francisco er en anden del, som indvarsler, at også USA er vågnet op til dåd. Men det er langtfra nok. De største faktorer for techgiganternes magtmonopol – søgemaskiner, annonceplatforme og sociale medier – skal og må være næste bolværk, der falder. Kun hvis det lykkes myndighederne at skabe ordnede forhold også på disse områder, er det igen relevant at tale om reelt frie markeder i informationsteknologiens tidsalder.