Vi er digitale dilettanter: Derfor kan vi ikke undvære kontanter

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Mon vi danskere har det fulde overblik over, hvor mange måder vi kan betale vores indkøb og regninger på? Vi er digitale dilettanter i et absurd betalingsshow med udbyderne som introverte instruktører. Kun én betalingsform er ukompliceret, anonym og stabil: kontanter. Diskussionen eller rettere bekymringen for, om de vil overleve, er blusset op, efter Nationalbanken har besluttet at udfase tusindkronesedlen. Der er ingen grund til bekymring, for til pengesedlernes skæbne er bankens holdning klar: »Der er fortsat brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden.«

I forbindelse med nyheden om tusindkronesedlen har Nationalbanken offentliggjort en analyse af kontanternes rolle i vores samfund. Analysen er interessant ikke kun på grund af sin klare konklusion, men også fordi den gør op med indgroede myter. Ældre beskrives ofte som slaver at kontanter. Sandheden er, at danskere i aldersgruppen 30 til 40 år bruger kontanter lige så meget som danskere over 60 år.

Bankerne vil gøre kunderne så digitale som mulig. På dansk: Vi skal gøre al arbejdet for dem. Med regelmæssige mellemrum er netbankerne nede, og når de er det, kan vi hverken betale regninger eller handle værdipapirer, uanset om bunden går ud af aktiemarkedet eller ej.

Målrettede cyberangreb på udvalgte danske virksomheder er hyppige. Angrebene bliver alvorligere. Det er det for hackerne vellykkede angreb på ejendomsmæglerkæden EDC’s it-systemer det bedste eksempel på. Angrebet betød, at cpr-numre og billeddokumentation kom i forkerte hænder. Mon ikke de fleste har fået en besked a la denne fra Mobilepay: »Der skete en teknisk fejl. Prøv igen senere.« Løsningsforslaget kan bl.a. lyde sådan, hvis man går ind på Mobilepays hjemmeside: »Sørg for, at dato og tid er indstillet korrekt og sat til ”automatisk” på din telefon. Prøv f.eks. at indstille tid og dato til noget forkert og så tilbage til ”automatisk” igen.« Desværre er forslaget om at indstille datoen ”forkert” ikke fiktion, men den virkelighedsfortrængende og kundefjendske virkelighed, som Mobilepay og andre udbydere af digitale betalingsløsninger lever i.

Mobilepay har siden introduktionen for 10 år siden udviklet sig til en betalingsgigant med ca. 4,5 mio. kunder, heraf mange erhvervskunder. Frem til den 1. oktober skulle virksomheder og næringsdrivende betale højst 0,75 kr., hver gang en kunde betalte med Mobilepay. Nu bliver regningen 0,99 pct. af hele transaktionsbeløbet. Det betyder således, at en transaktion på 3.000 kr. udløser en regning på knap 30 kr. mod 75 øre før skæringsdatoen.

Mobilepay har haft store underskud i de første år, og det er naturligvis helt legitimt at sikre overskud og få investeringen igen. Men i stedet for gradvist at hæve priserne, har Mobilepay gjort stort set hele befolkningen afhængig. Først nu kommer regningen, og den er stor. Det er små erhvervsdrivende som frisører, bagere og torvehandlende, der rammes – ikke store virksomheder. Små erhvervsdrivende er sårbare over for omkostninger grundet en beskeden omsætning. Hvis de fremover kun modtager kontant betaling, er det fuldt forståeligt. At modtage betaling på kreditkort er endnu dyrere. For os andre giver det anledning til at genbesøge tegnebogen og kontanterne. Brugen af et betalingsmiddel, der er anonymt, effektivt og sikkert, kan for alvor få comeback. Måske er det sundt. Man ved, hvad man har i tegnebogen, men ikke på kontoen, når der sker ”en teknisk fejl”.

Forstå de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med alle hverdage fra kl. 04.30 hos Apple, Spotify eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan finde de seneste episoder i playlisten herunder.