Fortsæt til indhold
Leder

Panik på sygesengen

Regeringen aner dybest set ikke, hvad den får for de penge, som nu postes i sundhedsvæsenet.

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Penge gør ikke i sig selv en forskel, hvis der ikke er nogen til at bruge dem.« Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, havde en form for klarsyn, da han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede det, som på regeringssprog kaldes ”sundhedspakke”. Problemet er bare, hvis man skal fortsætte i Løkkes spor, at der ikke er nogen til at åbne den, men penge kan man altid bruge, som en overlæge på en kræftafdeling konstaterede i radioavisen.

Så de 5 mia. kr., som nu skal tilflyde sundhedssystemet, skal såmænd nok få ben at gå på, men spørgsmålet er, om regeringen dybest set aner, hvor pengene ender, og om de gør en forskel for de patienter, som alt for længe har måttet væbne sig med tålmodighed, mens de sneglede sig op ad ventelisterne.