Politisk bekvem, men usund kultur
For hvis skyld går Jon Stephensen på orlov - sin egen, vælgernes eller regeringens? Meget tyder på det sidste.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Jon Stephensen vil tage en tænkepause. Med egne ord for at »komme helet og styrket tilbage og genskabe tilliden til vælgerne, til mit parti, Moderaterne, og mine partifæller«.
For så vidt vælgerne angår, så synes opgaven overskuelig. Jon Stephensen fik 1.550 personlige stemmer ved folketingsvalget den 1. november. Ikke noget prangende resultat blandt Moderaterne. Stemmetallet var det tredjelaveste i den 16 mand store folketingsgruppe. Noget tyder på, at Jon Stephensen ikke er helt så populær, som han selv foregiver.