Fortsæt til indhold
Leder

Nu fanger bordet for erhvervslivet

Virksomhederne skal nedbringe deres udledning af drivhusgasser, og det skal ske i fuld offentlighed.

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Erhvervslivet lever på lånt tid, og det varer næppe længe, før panikken begynder at brede sig på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.

Alt for længe har erhvervslivets toneangivende virksomheder kunnet slippe uskadt fra at fortælle omverdenen, hvor klimabevidste og klimavenlige de er, og hvor hurtigt de forventer at kunne blive netto-nuludledere.