Nedsmeltning i Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti er fortid. Forestillingen om, at partiet kan rejse sig, forekommer umulig, men helt udelukkes kan det dog ikke.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Hvad er der tilbage af Dansk Folkeparti udover navnet? Ikke meget. Partiet, som voksede til at blive Danmarks næststørste og trådte helt, helt ind i magtens cirkler, fremstår nu som et håndværkertilbud. En ruin, som man lige så godt kan rive helt ned for at begynde forfra. Tømt for indhold, tømt for energi. De få, som endnu holder skansen, lyder som tragiske klovne, som forsøger at give forestillingen flyvehøjde, selv om kulisserne bogstaveligt talt ramler ned omkring dem.