Radioskandalen, der aldrig får ende
Radio4 har levet skjult og godt i skyggen af debatten om Radio Loud, men den jyske taleradio er fortsat ikke i nærheden af at kunne levere de lyttertal, som forgængeren på frekvensen kunne levere – for 100 millioner skattekroner om året.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
De seneste år har der været megen fokus på dab-kanalen Radio Loud, der siden januar har heddet 24syv. Berettiget fokus, fordi den såkaldte ungdomsradio har præsteret chokerende lave lyttertal uge for uge og måned for måned. Et beskæftigelsesprojekt og podcast-udviklingsprojekt for ejerne, Berlingske Media, som årligt koster i omegnen af 70 millioner skattekroner.