Ingen grund til undskyldning for tegning

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Den tegning, som Jyllands-Posten mandag bragte, har sat sindene i kog, ikke mindst blandt kinesere. Årsagen er, at tegningen handler om coronavirus og forestiller det kinesiske flag, hvor de fem stjerner er erstattet af virasymboler.

Folk har ret til at reagere, som de vil på tegningen – om man finder den god, dårlig, elendig eller sågar sårende, står man naturligvis fuldkommen frit for. Enhver avis trykker hver dag ord eller tegninger, som sætter sind i kog og får folk til tasterne. Det er sådan set hele meningen med det frie ord og den frie, demokratiske debat. Det byder vi velkommen, men når det i forbindelse med den aktuelle tegning kræves af Jyllands-Posten, at chefredaktøren giver en officiel undskyldning og trækker tegningen tilbage, er svaret selvfølgelig et nej af den simple grund, at Jyllands-Posten ikke har gjort noget forkert, men blot brugt sin ytringsfrihed – inden for lovens rammer – til at beskrive en aktuel sag, som for tiden optager hele verden.

Det er vigtigt at understrege, at det på ingen måde har været intentionen at fornærme hverken det kinesiske folk eller Kina. Tilsvarende er tegningens hensigt heller ikke at kommentere eller fornærme den kinesiske stats indsats for at informere om, inddæmme og bekæmpe den alvorlige sygdom, som koster menneskeliv, endsige underkende den enorme indsats, som sundhedssektoren gør for at begrænse den og hjælpe de ramte.

Som nævnt har man altid friheden til at diskutere tegningens kunstneriske kvalitet, men når direktøren for det kinesiske handelskammer siger, at tegningen kun »udtrykker hån, spot og latterliggørelse af den kinesiske befolkning«, må der meldes hus forbi. Tegningen er en beskrivelse af en aktuel sag, som handler om, at sygdommen i øjeblikket spreder sig, og at den spreder sig fra Kina til andre lande i verden, er en kendt sag. Med stregens enkle midler og den begrænsede plads, der stilles til rådighed til den daglige tegning, bruges det kinesiske flag til at fortælle den historie. Tilsvarende bruges landes flag – eksempelvis det britiske, det amerikanske, det tyske, det svenske, det canadiske og for den sags skyld det danske – jævnligt i dagens tegning til mere eller mindre karikeret at beskrive aktuelle historier.

Den kinesiske reaktion kan formentlig forklares med kulturforskelle og forskellige opfattelser af flagets betydning, men det er også en kendt sag, at den kulturforskel bunder i en temmelig forskellig opfattelse af frihedsrettighederne. Det er en lige så kendt sag, at den kinesiske stat har udbredt sine bestræbelser på at undertrykke det frie ord i Kina til også ved enhver lejlighed at forsøge at lægge pres på stater, medier og kulturliv i hele verden for at gavne kinesiske interesser.

Det er i den forbindelse opmuntrende at opleve fuld opbakning til ytringsfriheden fra de danske politikere og fra den danske regering, der på egen krop har oplevet kinesisk påvirkning af ytringsfriheden under Tibetsagen. Den principielle standhaftighed er det vigtigt at fastholde. Selv om det på ingen måde har været intentionen at støde nogen med tegningen, må modstanden mod den aldrig få lov at påvirke den danske tradition for ytringsfrihed og satire.

Jyllands-Posten hylder princippet om ytringsfrihed og plads til divergerende opfattelser. Det medfører indimellem, at nogle kan føle sig stødt, og selv om den reaktion ikke var forudset på denne tegning, kan vi ikke redigere avisen efter det.