En fjernelse af bogmomsen kunne styrke litteraturen og modarbejde bestsellerismen
Benhård konkurrence har øget fokus på bestsellere på bogmarkedet. Det er forståeligt, men rammer diversiteten.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Karikeret fortalt bestod de danske forlags markedsføring før i tiden i, at de fik bøgerne bragt ud til boghandleren, og så regnede man sådan set med, at resten gik af sig selv. Kunne man få en vinduesplacering, var det godt, og hvis der derudover også var en avis, et radioprogram eller en tv-station, der ville interviewe forfatteren, tog man også det med.
Sådan er det ikke længere. Bogen er i højere grad blevet en vare, og forfatterne – nogle af dem i hvert fald – er blevet som rockstjerner. Det fik man fuldt udsyn til i forrige uge, da Yahya Hassans nye digtsamling udkom – næsten som lyn fra en klar himmel. Rygtet havde ulmet, indtil Gyldendal en aften velkoordineret kunne fortælle, at forfatterens nye digte ville udkomme dagen efter, og ved samme lejlighed røg Weekendavisens spektakulære interview med den kontroversielle (og kriminelle) forfatter på nettet. Der var forudsigelig kø i bogladerne dagen efter, og mange måtte gå forgæves, mens man nærmest kunne høre forlaget slikke sig om munden, da det fortalte, at nye oplag var på vej, mens førsteoplaget på 25.000 efter et døgns tid var ved at være udsolgt.
Nu er alle ikke Yahya Hassan, men hvis man bevæger sig rundt på weekendens bogmesse i Bella Centret i København, vil man se, at det i høj grad er de store og kendte forfattere, folk flokkes om. Det er der intet forkert i – det er i virkeligheden yderst forståeligt. Men det er samtidig et billede på, at i hvert fald de store danske forlag i dag er langt mere fokuseret på iscenesættelse, markedsføring og satsning på bestsellere. Som det kunne læses i avisen fredag, er et stort forlag som Politikens Forlag ophørt med at trykke bøger i oplag, der er mindre end 3.000. Fra et forretningsmæssigt synspunkt er det fuldt forståeligt, for forlagsdrift er business, og konkurrencen er benhård blandt de danske forlag og fra udlandet både i form af udenlandske forlag og streamingtjenester.
Men det har også en konsekvens, for selv om de frie bogpriser, som heldigvis blev indført i 2003, har gjort bogen billigere og mere tilgængelig, har det også øget konkurrencen betragteligt, så satsningen på storsælgende titler er blevet massiv. Så selv om der udgives bøger som aldrig før, så går den øgede konkurrence også ud over diversiteten og rammer i vækstlaget af smalle titler og mellemtitler. Det er en nærmest logisk konsekvens, som heldigvis delvis modvirkes af, at der i ly af de stores konkurrence skyder flere små forlag frem, som i højere grad tør prøve kræfter med nye navne og smallere titler.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at den tid, hvor de store forlag også betragtede sig selv som en art privat public service-virksomhed med en forpligtelse over for at udgive et bredt udvalg af bøger, er forbi. Det hang dengang sammen med, at der var kulturpolitisk opbakning til den strategi, fordi bibliotekerne havde en forpligtelse til at købe de fleste bøger, der udkom, simpelthen for at sikre, at de fandtes og var tilgængelige for alle.
I andre lande som f.eks. Norge eksisterer det system stadig, men i Danmark er bibliotekernes indkøb svundet meget ind, både fordi forpligtelsen ikke er der længere, de har færre penge og skal bruge dem, de har, på mange andre ting. Det er der ikke meget, der tyder på, ændrer sig, men hvis man kulturpolitisk på anden vis ønskede at styrke et hårdt presset bogmarked og den smallere litteratur, kunne man fjerne momsen på bøger, som den er på aviser, og på den måde øge salget og tilgængeligheden.
For bogens og dannelsens skyld.