Lars Larsen var en købmand i ordets bedste forstand

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Silkeborgvej i Aarhus er en indfaldsvej som så mange andre. Ud over at være underdimensioneret til dagens pendlertrafik gør den ikke meget væsen af sig, men det var her, at den gardinmontørudlærte Lars Larsen for 40 år siden åbnede Jysk Sengetøjslager. Længere ude ad Silkeborgvej i forstaden Brabrand ligger i dag hovedkvarteret for Jysk-koncernen, der tæller flere end 2.800 butikker i 52 lande verden over.

Det er med andre ord en af Danmarks største erhvervsmænd, der nu er gået bort.

Hvor mange iværksættere gerne vil flyve under radaren, valgte Lars Larsen en anderledes offentlig profil, da han gjorde sig selv til centrum i tv-reklamerne for Jysk med ordene: »Go’daw. Jeg hedder Lars Larsen, og jeg har et godt tilbud til dig«. Enkelt og effektivt. Ingen dansker var i tvivl om, hvem Lars Larsen var, eller hvad han stod for, nemlig købmandskab, når det er bedst.

Selv en førsteårskommislærling ved, at forudsætningen for enhver god handel er, at der er tilfredshed på begge sider af disken. Det vidste om nogen ”dynekøbmanden”, og det er forklaringen på, at den spæde start på Silkeborgvej kunne udvikle sig til en koncern med international spændvidde.

Som klassisk iværksætter har Lars Larsen undervejs i skabelsen af sit livsværk prøvet kræfter med områder, der har ligget uden for kerneforretningen. Titusinder har rejst med Larsen Rejser, og i dag spiser mange på Letz Sushi uden nødvendigvis at vide, at det er en del af Jysk-koncernen. Der har været såvel råd som kræfter til at eksperimentere, hvilket har været befriende at iagttage, eftersom Danmark endnu ikke er et land, hvor det er alment accepteret, at der ingen skam er i, at iværksættere prøver og indimellem taber.

Læsere af denne avis er vel vidende om, at Lars Larsen gennem en del år har arbejdet på at lægge sin virksomhed til rette på en sådan måde, at familien efter hans død kunne bevare kontrollen samtidig med at sikre den fortsatte drift og ekspansion. Næppe nogen opgave er sværere for en klassisk iværksætter. Som alle andre inden for detailhandelen er også Jysk udfordret af, at en stadig større del af omsætningen sker via internet. Skal man foretage en langsigtet investering, som det er at købe en ny seng, vil de fleste formentlig gerne prøve at ligge i den, inden de køber den. Det er svært uden at møde op i butikken, men også her slår købmandskabet igennem. Køb den hos Jysk på internet med fri bytteret inden for 100 dage. Selv prinsessen på ærten kan næppe forlange en længere prøveperiode.

Ingen kan afvise, at der i Danmark findes en ny købmand af samme tilsnit som Lars Larsen, men meget taler for, at den pågældende skal skabe sin succes gennem nethandel frem for tusinder af butikker med titusinder af ansatte.

At Lars Larsen blev hvermandseje, gjorde ham ikke nødvendigvis folkekær, men det gav ham som erhvervsmand et spillerum, der er få forundt. Han var ikke arvingen, der skulle føre noget videre. Han startede fra bunden.

I 2004 valgte Lars Larsen at husstandsomdele en bog med sin livshistorie, skrevet af ham selv. I jantelovens Danmark er det yderst få forundt at kunne gøre dette uden at blive mødt med kritik eller det, der er værre. Lars Larsen kunne gøre det, fordi han gennem sin ligefremme og troværdige væremåde evnede noget så sjældent som at aftvinge respekt.

Respekt for iværksætteren. Respekt for virksomhedslederen. Respekt for milliardæren. Respekt for mennesket.

Lars Larsen var en sand éner.