Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Gulerod frem for klimapisk

Klimadebatten er ofte blevet forsøgt erobret af kræfter, der har en nærmest nyreligiøs tilgang til løsninger såsom et totalt forbud mod at producere og sælge enhver form for kød.

En markant kostomlægning vil være et af de vigtigste virkemidler, hvis verden skal imødegå klimaforandringerne, inden det måtte være for sent.

I en ny rapport påpeger FN’s klimapanel, at fødevareproduktionen og arealanvendelsen globalt er så problematisk, at der er behov for en fundamental omlægning af såvel måden, hvorpå fødevarer produceres, som kostsammensætningen. Klimapanelet konstaterer, at landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør 23 pct. af den samlede menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Forskerne peger på, at kosten globalt bør omlægges til at være mere plantebaseret. Rapporten henviser til, at det producerer 20 gange så mange drivhusgasser at producere ét gram protein fra oksekød som fra bønner eller linser.

Det er ingenlunde nyt, at FN’s klimapanel har fokus på det det globale forbrug af kød. I det seneste halve århundrede er verdens kødforbrug pr. indbygger fordoblet, hvilket har medført en stigning i udslippet af metangas fra kvæg og får med 70 pct. Metangas regnes blandt de mest klimabelastende gasarter.

Langt de fleste mennesker må antages at ville være indstillede på at reducere deres forbrug af kød, hvis de bliver overbeviste af saglige argumenter.

Klimapanelet skal ikke høre for at fremlægge videnskabelige data som udgangspunkt for en politisk og folkelig debat om, hvordan såvel samfundet som den enkelte kan bidrage til at mindske den menneskeskabte udledning af drivhusgasser og på anden vis bidrage til at bremse de globale temperaturstigninger. Netop den folkelige forståelse og accept er essentiel. Derfor er det fundamentalt, at FN’s klimapanel er meget pædagogisk i sin kommunikation; ikke kun af hensyn til at få de centrale budskaber bredest muligt ud, men også fordi klimaindsatsen i mange lande kolliderer med politiske og økonomiske særinteresser. Klimadebatten er ofte blevet forsøgt erobret af kræfter, der har en nærmest nyreligiøs tilgang til løsninger såsom et totalt forbud mod at producere og sælge enhver form for kød.

Langt de fleste mennesker må antages at ville være indstillede på at reducere deres forbrug af kød, hvis de bliver overbeviste af saglige argumenter. Denne del af processen vanskeliggøres dog af tilsyneladende modsatrettede meldinger.

F.eks. viser en ny rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet, at nydelsesmidler som alkohol, slik, kaffe og te herhjemme udgør 28 pct. af det samlede klimatryk fra fødevarer. Til sammenligning udgør oksekød omkring 11-15 pct. af den samlede klimabelastning fra gennemsnitskosten hos voksne danskere.

Globalt er det afgørende, at fødevarer ikke gå tabt på vejen fra jord til bord. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 1,3 milliarder tons – 30-40 pct. af den globale fødevareproduktion – går tabt i forsyningskæderne; primært pga. utilstrækkelig køle- og logistikkapacitet.

Fødevareminister Mogens Jensen har reageret såre forstandigt på rapporten fra FN’s klimapanel ved at understrege, at dansk landbrug ikke skal skære ned på produktionen af kød, men derimod intensivere arbejdet med at sikre, at den lever op til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Her mener ministeren bl.a., at en nytænkning af EU’s landbrugsstøtte kan give øgede incitamenter.

Ud fra denne tankegang vil det give mening, hvis EU-landene fritager grøntsager og frugt for moms; da ikke mindst for at reducere den sociale slagside, som indsatsen mod klimaforandringerne allerede har. I bogstavelig forstand skal regeringerne bruge guleroden frem for klimapisken.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.