Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Hver for sig

Trods trecifrede milliardbeløb kastet ud i såkaldte integrationsprojekter, som ingen kan eller vil kende resultaterne af, lever vi i hver vores enklave og omgås dem, der ligner os selv.

Det har vakt nogen opsigt, at etniske danskere og nytilkomne fra muslimske lande ikke gifter sig med hinanden. Siden 1999 har knap 12 pct. af benævnte gruppe valgt en dansk ægtefælle, og for deres efterkommere er tallet endnu lavere, nemlig lige under 10 pct. Vi lever hver for sig, endda i stigende grad; vi gifter os ikke med hinanden, og den meget omtalte integration finder egentlig ikke sted – i hvert fald ikke, hvis man ved integration forstår, at vi skal blande os med hinanden og skabe et nyt fællesskab.

Sådan gik det ikke. Trods trecifrede milliardbeløb kastet ud i såkaldte integrationsprojekter, som ingen kan eller vil kende resultaterne af, så lever vi i hver vores enklave og omgås dem, der ligner os selv. Fra for få år siden at have været et meget homogent samfund, bliver Danmark mere og mere fragmenteret.

Det har naturligvis sine konsekvenser, som man er nødt til at tage bestik af. Vi bliver et andet land, et andet samfund.

Sandt nok, islam spiller naturligvis kraftigt ind som segregerende faktor, ligefrem ny viden er det jo ikke – men vi ville ikke vide det.

Må man ikke gifte sig med, hvem man vil, spørger nogle? Selvfølgelig må man det. Og er det særlig overraskende, at man foretrækker at gifte sig med én, der har samme baggrund som én selv? Næh, det er ikke spor overraskende, det er både naturligt og ganske forudsigeligt. Islamforskeren Thomas Hoffmann påpeger i artiklen, at helt gængse regler i islam tillader mænd at gifte sig med ikkemuslimske kvinder, mens det er forbudt for de muslimske kvinder at gifte sig med en vantro. Sandt nok, islam spiller naturligvis kraftigt ind som segregerende faktor, ligefrem ny viden er det jo ikke, men vi ville ikke vide det.

Det pinagtige er jo, at vi har troet, det ville forløbe anderledes. De store forandringer, der er overgået Danmark i de seneste tiår, er iværksat uden nærmere omtanke og med en tryg fornemmelse af, at vi jo alle sammen er mennesker, så det skal nok gå, og så »tager I vel en bajer og snakker om det«, som Mogens Lykketoft patroniserende sagde det til en beboer i et alment byggeri, da denne beklagede sig over de nytilkommendes anderledes syn på sameksistens – dengang for mange år siden, da det hele begyndte...

Vist er vi alle mennesker. Og dog er der jo forskel. Det forstår vi ikke, for vi bilder os ind, at dette at være dansk, sådan helt almindeligt dansk med alt, hvad dertil hører, er en slags global norm for dette at være menneske. Sådan er det ikke. Der er andre måder at være menneske på, og det er ikke spor chokerende, at somaliere foretrækker at være menneske på den somaliske måde. Og foretrækker at gifte sig med nogen, der har det på samme måde.

Hvad vi skal »gøre ved det?« – lyder det typiske spørgsmål. Tja. Skulle man etablere et obligatorisk statsligst ægteskabsbureau, der kan ryste posen en gang imellem? Når man betænker de seneste års mere og mere desperate tiltag, bør intet overraske fra politisk hold. For det knager i samfundets fuger og bånd, ret alvorligt endda; velfærdsstatens solidaritet kommer ikke ned fra himlen, den er i høj grad kommet af, at vi ligner hinanden. Det gør vi ikke mere, så nu slår velfærdsstaten fra sig. De, som man alt efter betoning kalder velfærdsstatens kernetropper eller – mere direkte – skaffedyrene, skal yde mere, lyder det. Men vi ved godt, hvem der skaffer, og hvem der nyder, katten er ude af sækken, og der er jo nok en grænse for, hvor længe skaffedyrene synes det er morsomt og får den tanke, at når vi lever hver for sig, skulle vi måske også finansiere os selv, sådan hver for sig.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.