Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Må vi bede om en smule diplomati. Hvis det kan lade sig gøre med Nordkorea, hvorfor egentlig ikke med Iran?

Ingen har brug for en ny Golf-krig. Hverken USA, Europa eller Teheran.

Ganske ærligt er det for tiden en kende vanskeligt at se, hvad der er op og ned i krisen omkring Hormuz-strædet, hvor to tankskibe er blevet angrebet. Man ved ikke med sikkerhed, hvem der står bag, eller hvad motivet er. Men det er, som om alle lande omkring Golfen, samt De Forenede Stater, sidder med fingeren på aftrækkeren. Det er derfor, situationen er så farlig.

Traditionen tro, havde man nær sagt, er Iran udpeget som den skyldige i angrebene. Og traditionen tro ruller Teheran med øjnene og siger, at det kunne man aldrig finde på.

Selvfølgelig kunne Teheran det. Præstestyret er gennem årene – begyndende med bl.a. fatwaen mod Salman Rushdie i 1989 – blevet taget i eller overbevisende anklaget for alskens statslig terror. Så sent som sidste efterår blokerede politiet dele af Sjælland, fordi en af Teherans efterretningstjenester angiveligt havde sendt en mordkommando mod Ringsted for at gøre det af med en eksiliraner. Omtrent samtidig blev en af Teherans såkaldte diplomater anholdt i Tyskland, fordi han skulle stå bag en plan om et anslag mod en demonstration af eksiliranere i Paris. Man blander sig i Syrien, Irak, Libanon, Gaza og Yemen. Undertrykkelsen af folket, ikke mindst ungdommen, i hjemlandet er et helt eget kapitel.

Spørgsmålet er, hvilket motiv Iran skulle have til at udløse en krise, der kunne føre til en krig, som landet hverken har råd til eller på længere sigt brug for. Den økonomiske krise, der dels skyldes egen uformåen og korruption, dels stadig skrappere vestlige sanktioner, er ved at tvinge Iran i knæ. Måske kan Teheran have en kortvarig interesse i at aflede opmærksomheden med en rask, lille konflikt. Der kan også være tale om en intern magtkamp, hvor f.eks. revolutionsgarden, som har et eget søværn, ofte tillægges mere indflydelse end de religiøse mullaher.

Teheran ruller med øjnene og siger, at det kunne man aldrig finde på. Selvfølgelig kunne Teheran det

Det er navnlig USA, som mener, at Iran står bag skibsangrebene. Amerikanerne har som et slags bevis leveret en grumset video, der skal vise, hvordan iranske revolutionsgardister fjerner en mine, der ikke er eksploderet, fra et af skibenes skrog. Man kan ikke se alverden, og materialet er klippet sammen, så man ikke ved, hvad der er sket indimellem. The New York Times, der ikke er kendt som en beundrer af Trump-administrationen, har analyseret billederne og mener, at de er autentiske. Men de viser jo ingen eksplosion, og en af de ramte skibsbesætninger har talt om et flyvende objekt, hvilket ikke harmonerer med en mine. Der svirrer desuden alskens sammensværgelsesteorier; Israel nævnes f.eks. som et land, der kunne stå bag, fordi det kunne have en interesse i at opildne USA yderligere mod Iran.

Hvad der er brug for, er en rolig hånd fra De Forenede Stater. Den ses kun i glimt i øjeblikket. Præsident Trump udsender som vanligt blandede signaler: På den ene side siger han, at Iran står bag, på den anden, at Teheran har mindsket sine terroraktiviteter, og at han gerne vil møde ayatollaherne. Imens prøver udenrigsminister Pompeo at skrue bissen på.

Den konkrete konflikt er selvsagt udløst af dem, der måtte stå bag angrebet. Men med til historien hører den af USA ensidigt opsagte atomaftale med Iran, der ikke var perfekt, men efter alt at dømme blev overholdt af Teheran. Opsigelsen giver ikke iranerne meget at gå efter på fredelig vis. Må vi altså bede om, at alle ansvarsfulde aktører træder et skridt tilbage og prøver med en smule diplomati. Hvis det kan lade sig gøre med Nordkorea, hvorfor egentlig ikke med Iran?







Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen