Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Dannebrog symboliserer det forpligtende og identitetsskabende fællesskab

Ingen og alle ejer Dannebrog, fordi det indrammer hele det danske fællesskab

Det er muligt, det er løgn – eller lidt pænere sagt: en myte – at vores stolte flag, Dannebrog, faldt fra himlen ned i dag for 800 år siden under Valdemar Sejrs slag ved Lyndanise i Estland. Men det er vores løgn, og ligesom Saxo Grammaticus’ beretning om ”Danernes bedrifter” nok heller ikke skal tages for pålydende i forholdet én til én, så er det den slags, nationer er gjort af.

Danernes fane, Dannebrog, har – måske i højere grad end mange andre nationers flag – altid været en af de væsentligste identitetsmarkører for danskerne og den danske nation. I den forbindelse er myten om, at det blev sendt fra Gud til danerne som et signal om folkets udvalgthed, kun med til at styrke identiteten.

Ligesom forældre altid synes, at lige netop deres børn er de smukkeste i verden, så lader der også til at være almindelig enighed fra højre til venstre om, at vi har verdens smukkeste flag, selv om der godt kan være uenighed om, hvad flaget kan og skal bruges til, men mere om det senere.

Dansk Folkeparti ejer naturligvis ikke Dannebrog. Det er vores alles flag, fordi det indrammer hele det danske fællesskab.

For vi bruger det vidt og bredt. Vi flager ved enhver lejlighed – store som små – vi svøber os i det, når der er landskamp, vi laver flagalléer, sætter det i fødselsdagskagen, hænger det på juletræet, hvilket vi efter sigende står ret alene med i verden, og får en klump i halsen, når det går til tops ved sportsarrangementer.

Som et lille land med en i egen selvforståelse temmelig ren samvittighed har vi derfor også et småsentimentalt forhold til ”verdens smukkeste flag”. Derfor kommer det også bag på os, når nogen ikke deler denne opfattelse. I årtier rejste vi med stolthed rundt i verden med Dannebrog påsyet rygsækken, fordi hvor vi end kom frem, blev vi mødt af velvilje som repræsentanter for Danmark. Derfor var det et chok, da rasende menneskemængder i Mellemøsten og Asien under Muhammedkrisen satte ild til vores flag og trampede på det. Det var et slag mod ikke bare flaget, men mod den danske folkesjæl.

Man skulle tro, at den vanvittige reaktion på tegningerne havde fået os til at rykke sammen, men i stedet splittede den landet i dem, der mente, at vi unødvendigt krænkede religiøse følelser, og dem, der mente, at vi blot udtrykte en nødvendig verdslig kritik af islams sociale og kulturelle kontrol i samfundet.

Nogenlunde sideløbende tog politiseringen af Dannebrog også til. Dansk Folkepartis brug af Dannebrog i dets tolkning af danskheden og det danske fik en fortørnet venstrefløj til at stå på den anden side og råbe, at Dansk Folkeparti havde taget flaget som gidsel. Det hele kulminerede, da Pia Kjærsgaard som Folketingets formand fik hængt Dannebrog op bag formandsstolen i folketingssalen. Det fik Enhedslistens Christian Juhl på banen. Han mente, at det at hænge et »værdibaseret« flag op var et utidigt indlæg i den »politiske debat om, hvem der er mest nationale«.

Det er noget sludder. Dansk Folkeparti ejer naturligvis ikke Dannebrog. Det er alles flag, fordi det indrammer hele det danske fællesskab. I identitetspolitiske tider, hvor køn, religion, etnicitet og andre identitetspolitiske særinteresser truer med at splitte og undergrave fællesskabet, står Dannebrog netop som en art identitetspolitisk urmoder, men ikke en identitetsmarkør, der splitter og undergraver. Dannebrog symboliserer og fortæller historien om, at hvis der er noget, der samler både globalister og lokalister, er det netop nationen som et forpligtende fællesskab til alles bedste.


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.