Det er en skandale, at kræftsyge kvinder lades i stikken
Ressourcemangel kan ikke begrunde tilsidesættelse af lægefaglig begrundet undersøgelse, som patienter har krav på.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Da denne avis afslørede, at Ringsted Sygehus havde tilsidesat retningslinjerne for undersøgelse af brystkræft, kvitterede sygehusdirektør Vagn Bach, som senere blev fyret, med at kalde det en dybt beklagelig situation.
Nu står det klart, at Ringsted Sygehus ikke er ene på banen, når det gælder omgåelse af retningslinjerne for brystkræftundersøgelser. Op mod 2.000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark har i årevis ikke fået de undersøgelser, som de har krav på.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby gør mere end at beklage. Hun slår fast, at det er et svigt og helt uacceptabelt, at regionerne ikke giver kvinder den behandling, som de har krav på.
Sagen, som begyndte på et mindre provinssygehus på Sjælland, har nået et nationalt niveau. Den har udviklet sig fra slemt til værre og er med til at underminere tilliden til det danske sundhedsvæsen og de kræftpakker, som i årevis har været regeringens varemærke.
Det er først og fremmest lægen – og ikke patienten – som har pligt til at råbe op.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, udtrykker det klart og siger, at det var svært at forestille sig, at det kunne blive mere alvorligt end i Region Sjælland. Nu er sagen løftet et niveau op og bliver endnu mere alvorlig og tragisk.
Når Lars Løkke Rasmussen selv skal fremhæve, hvad han er stolt af at have udrettet, så nævnes kræftpakkerne, men hvad hjælper det de mange kvinder, som er blevet svigtet af et sundhedsvæsen, som har bøjet reglerne for at få enderne til at mødes?
Den omfattende undersøgelse med både røntgen, scanning og en fysisk undersøgelse er fagligt begrundet, men på i hvert fald tre sygehuse, Ringsted Sygehus, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, har man valgt at se stort på retningslinjerne og af ressourcehensyn skåret dele af undersøgelsen væk.
En af de kvinder, som blev ramt af besparelserne på egen krop, beskriver klart, hvad det betyder at leve med utryghed og angst for, at man ikke er undersøgt grundigt nok. Alle kvinder kan ikke forventes at have samme overskud som Lene Schnoor-Jørgensen, som satte sig ind i retningslinjerne, kimede sygehuset ned, men blev spist af med forklaringen om ressourcemangel.
Det hverken kan eller skal være op til patienterne selv at sætte sig ind i de ofte komplicerede retningslinjer for lægeundersøgelser og holde øje med, om de bliver fulgt. Forholdet mellem læge og patient er en tillidssag, og i et sundhedsvæsen som det danske, hvor tilskuddet pr. indbygger bestemt ligger på et niveau med de lande, som vi sammenligner os med, må der ikke være den mindste tvivl om, at patienterne får de undersøgelser, som er lægemæssigt begrundede, og som de har krav på.
Det kan på ingen måde forsvares, at man som læge eller afdelingsansvarlig tager sagen i egen hånd og går på kompromis med faglighed og forpligtelse for at kunne aflevere et pænt regnskab.
Det er først og fremmest lægen – og ikke patienten – som har pligt til at råbe op.
Konsekvensen af de manglende undersøgelser står desværre allerede lysende klar: Foreløbig har 304 ud af de mange tusinde kvinder, som ikke fik en ordentlig undersøgelse, fået konstateret brystkræft. Det endelige tal kendes ikke, og med de afsløringer, som nu er kommet frem, kan man desværre kun gisne om skandalens egentlige omfang.