Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Iran skal tvinges i knæ med benhårde sanktioner

Storbritannien, Frankrig og Tyskland har intet andet valg end at genindføre de skrappest mulige sanktioner mod Iran og få resten af EU-landene med.

Ingen kan påstå sig overraskede efter meddelelsen om, at Iran nu træder tilbage fra centrale dele af atomaftalen fra 2015.

Siden USA’s præsident Donald Trump i fjor besluttede ikke at forlænge suspensionen af sanktionerne mod Iran, har det kun været et spørgsmål om tid, før præstestyret ville trække sig fra aftalen.

Sanktionerne, der effektivt forhindrer Iran i at afsætte olie på verdensmarkedet, har bragt den iranske økonomi på randen af kollaps, fordi strømmen af petrodollars er tørret ud, og fordi udenlandske investorer har trukket sig fra landet, da de ikke vil risikere at blive set som sanktionsbrydere af de amerikanske myndigheder.

Siden den amerikanske beslutning har de øvrige parter – Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina – forsøgt at opretholde aftalen, men da det økonomiske incitament til at honorere aftalen er forsvundet for Iran, kan alle se, at atomaftalen er en illusion, hvis USA ikke står bag den.

Når valget står mellem principper og profit, har europæiske politikere alt for ofte valgt det sidste, hvilket præstestyret nu atter forsøger at spille på.

Det er værd at erindre om, at da aftalen i sin tid blev gennemført, valgte USA’s daværende præsident Barack Obama at gøre det per dekret, da han med overvejende sandsynlighed ikke ville kunne have mønstret et politisk flertal i Kongressen bag aftalen. Obama udnyttede sin ret til at suspendere de sanktioner mod Iran, som et solidt flertal i Kongressen har stået bag, men det har hele tiden været evident, at de ville blive genindført, hvis en ny præsident ikke fandt grundlag for at opretholde suspensionen.

At sanktionerne indiskutabelt har effekt understreges af, at præsident Hassan Rouhani har ladet forstå, at Iran godt vil fortsætte med at honorere aftalen, forudsat de øvrige underskrivere »udvikler en mekanisme, der gør det muligt for Iran at eksportere olie og gennemføre internationale banktransaktioner«. Med andre ord skal de europæiske lande sammen med Rusland og Kina aktivt bistå Iran med at omgå de amerikanske sanktioner.

Håbet med atomaftalen har været, at Iran ville bruge adgangen til atter at tjene store penge på eksporten af olie til at genopbygge en læderet økonomi og såvel i ord som gerning udvikle sig i retning af en stabiliserende faktor i Mellemøsten. De senest fire år har vist, at Iran i stedet har udfoldet store anstrengelser for at blive den politiske og militære magtfaktor fra Syrien over Irak og Qatar til Yemen. Nok har landet afstået fra at udvikle atomvåben, men ellers har der stået regional magtpolitik på dagsorden.

Selvsagt har Storbritannien, Frankrig og Tyskland intet andet valg end at genindføre de skrappest mulige sanktioner mod Iran og få resten af EU-landene med. De burde have stået last og brast med USA, da præsident Trump besluttede ikke at opretholde suspensionen af sanktionerne, men er blevet fanget af den kræmmermentalitet, der i alt for høj grad gennemsyrer europæisk udenrigspolitik. Dårligt nok var atomaftalen indgået, før ministeranførte handelsdelegationer fra EU-lande hastede til Teheran for at få del i strømmen af petrodollars.

Når valget står mellem principper og profit, har europæiske politikere alt for ofte valgt det sidste, hvilket præstestyret nu atter forsøger at spille på.

Revolutionsgarden, der af USA klassificeres som en terrororganisation, sidder lammende tungt på Irans recessionsprægede økonomi, som er kendetegnet ved udbredt korruption, høj arbejdsløshed og inflation samt stor fattigdom.

Der eksisterer kun ét svar fra Vesten: Benhårde sanktioner.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.