Det har krævet noget af en omfartsvej at nå frem til en mulig redning af Radio24syv

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Hvis der er noget, Dansk Folkeparti altid har mestret, så er det at aflæse en folkestemning. Det har ført partiet langt i mange år. Men et par hændelser på det seneste har vist, at fingeren er et stykke fra folkets puls.

Først var der sagen om en omfartsvej i Mariager til 377 mio. kr. for at beskytte partimedlem Kim Christiansens blomsterkummer og tagrender. Bortset fra Christiansen var der vist ikke mange i byen, der kunne se det store behov for omfartsvejen, men føres skulle den for at lede den tunge trafik uden om bykernen. Lige indtil TV 2 tog til byen og på lidt mere end en formiddag talte en skolebus og to lastbiler gennem byen, hvoraf den ene skulle levere varer til Kim Christiansens værtshus, Á Porta. Selv partiledelsen kunne se, at her havde man måske nok trukket magtfuldkommenheden lidt for langt. I hvert fald blev Kim Christiansens omfartsvej pludselig noget kortere og – vigtigere endnu – små 300 mio. kr. billigere. Det er trods alt vælgerne, der betaler.

Det var onsdag. Fredag fandt partiet atter bakgearet i kampvognen. Kristian Thulesen Dahl åbnede i Jyllands-Posten for, at der alligevel kan findes en løsning, der kan sikre Radio24syvs overlevelse, muligvis som en dab-kanal med en endnu ikke nærmere defineret finansiering. Det vil vise sig, for alt ligger nu åbent, efter at partiformandens »håndsrækning« til regeringen har fået de øvrige partier og ordførere på banen.

Kulturminister Mette Bock har tydeligvis været irriteret over DF’s fremfærd i forbindelse med kravet om at få 70 pct. af FM4-kanalens journalister placeret minimum 110 km fra København. Så hun har straks tilbudt at åbne radiodelen af medieforliget igen, så man kan genforhandle lokationskravet. Det kommer forhåbentlig ikke til at ske. For selv om DF tydeligvis har undervurderet Radio24syvs styrke ikke bare blandt de snakkende klasser i storbyerne, men også blandt almindelige vælgere, er det i sig selv ikke forkert at kræve, at den ene af de to public service-taleradioer har sit udgangspunkt et andet sted end København. Det skulle blot være sket for otte år siden, da kanalen blev etableret første gang.

Nu kan man se tilbage på et uskønt og umusikalsk forløb – ikke mindst fra DF’s side – hvor mange især af radiokanalens proselytter har fremført den tanke, at DF har været på et hævntogt mod Radio24syv.

Kanalen har, al sin selvfedme og storbyarrogance ufortalt, formået i løbet af de otte år at skabe en radiostation, der både kan være forbavsende ringe, gal og genial på en gang. Og så har den med ganske få ressourcer sammenlignet med P1 ikke mindst skabt en magtkritisk nyhedsdækning, som der er grund til at respektere. Det ændrer blot ikke ved, at det – når der findes to statsfinansierede taleradioer – er helt legitimt og rigtigt at kræve, at den ene ser landet fra et andet sted end København. Det er det, Dansk Folkeparti – sammen med Socialdemokratiet i øvrigt – har ønsket, og det ønskede Radio24syv ikke at byde på.

Udbuddet kommer forhåbentlig til at køre videre uændret, selv om der måtte findes en løsning for Radio24syv, for det må ikke forhindre, at de statslige radiomidler fremover vil være med til at skabe et mediedanmark i bedre balance, også selv om det dysfunktionelle forløb derhen har gjort det uskønt. For stik mod hvad Mads Brügger og andre fra Cortado-segmentet på Radio24syv måtte tro, så vil det vise sig, at selvfølgelig kan der laves kvalitetsradio med et andet udgangspunkt end det københavnske.