Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Når terroren rammer et mindretal, stiller det ekstra krav til vore værdier

Terroren i New Zealand rammer med omvendt fortegn: Ofrene er muslimer. Det er en særligt udspekuleret udfordring af, hvad vi står for.

Det er blevet et fast ritual efter terrorhandlinger at opfordre til, at vi skal stå fast, leve videre som hidtil, ikke lade os kujonere og ikke give terroristerne den indrømmelse, at vi begynder at rette ind efter dem.

Efterhånden har der været så mange terrorangreb – og vel at mærke ikke kun i Vesten – at besværgelsen kan forekomme lidt vel mekanisk og indholdstom. Man kan faktisk blive ekstra forstemt over de medfølgende John Lennon-arrangementer, fordi de udstiller magtesløsheden. Hvad skal det nytte? Når volden igen rammer, kan vi alle efterlyse handlinger, der forhindrer terroren og rykker dens menneskeforagtende uvæsen op med rode én gang for alle. Næppe mange kan sige sig fri for sådanne følelser.

Men efter det rædselsvækkende angreb i Christchurch, New Zealand, er der mere grund end længe til netop at gentage: Terroren må ikke få lov at påvirke os.

Denne gang var det efter det oplyste en hvid mand, der tilsyneladende planlagt ned i mindste, forrykte detalje besluttede sig for at begå en massakre på muslimske medborgere. Han skal åbenbart være inspireret af den norske massemorder Anders Behring Breivik og dennes forestillinger om den hvide races overlegenhed.

Dette angreb er et præcist lige så uhyggeligt attentat på vores livsstil, vores værdier og vores ambition for det samfund, vi lever i, som når terroren begås af muslimske fanatikere, og ofrene fortrinsvis er hvide europæere i storbyer som Bruxelles, London, Paris og København. Den åbenhed og tolerance, der er så grundlæggende i Vestens værdier, udfordres faktisk ekstra meget, når ofrene tilhører et kulturelt mindretal.

Terror er terror og kan naturligvis ikke gradbøjes. Terroristens påståede bevæggrunde spiller heller ingen rolle. Hvad enten motivet er religiøst, racistisk eller udtryk for en personlig forstyrrelse af helt individuelle årsager – som ved mange af skoleskyderierne i de senere år – er dét helt underordnet. Det er viljen til at begå vold mod andre mennesker, der definerer ugerningen, og den menneskefjendske tankegang, der ligger bag. En terrorhandling skal ikke nødvendigvis individualiseres. Den kan sagtens være resultatet af f.eks. en udspekuleret strategi fra en terrororganisation som Islamisk Stat. Men det er en måde at konstatere, at terroren altid falder tilbage på den, der udfører den.

Den åbenhed og tolerance, der er så grundlæggende i Vestens værdier, udfordres faktisk ekstra meget, når ofrene tilhører et kulturelt mindretal.

Terroren skal bekæmpes med alle demokratiske midler. Der er gjort gode fremskridt, men der vil også hele tiden komme tilbageslag. Det giver ingen mening at foregøgle nogen, at kampen mod terroren som sådan kan vindes. Den kan minimeres, men der vil altid være forrykte typer som manden i Christchurch, der får held med sin ugerning.

Det vigtige er, at vi ikke spiller med på hans forehavende. Vi skal stå fast på vores. Vi skal være tro mod os selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.