Trump vandt slaget om højesteret. USA tabte
Brett Kavanaugh blev stemt igennem, men prisen er høj.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Donald Trump fik sin store sejr; hans måske største som præsident. Men USA betaler en høj pris i form af en splittelse i vælgerbefolkningen, der efterhånden er slået over i rendyrket had. Brett Kavanaugh er efter et alt for langt og dybt uværdigt forløb udpeget til ny dommer i den amerikanske højesteret. Det bedste, der kan siges om processen, er, at denne juridisk-politiske sæbeopera omsider er bragt til ophør. Regningen kommer hele det amerikanske samfund og demokratiets bærende institutioner til at betale.
At en præsident sætter sin vilje igennem og får sin kandidat placeret i højesteret er helt naturligt. Demokraterne har til alle tider sat deres folk ind; Republikanerne deres. Sådan fungerer systemet. I Trumps ret korte præsidenttid har tilfældet villet, at han på kun halvandet år har haft mulighed for at installere to konservative dommere i højesteret. Det er også, hvad dét er. En demokratisk præsident ville have grebet samme chance. Det er det dybt politiserede forløb af udnævnelsesproceduren og de helt særlige beskyldninger om seksuelle overgreb, som gør udpegningen af Kavanaugh til noget særligt.
Man vil sent glemme høringerne i Senatets retsudvalg, hvor Christine Blasey Ford, der har beskyldt Kavanaugh for seksuelle overgreb i deres gymnasietid for 36 år siden, og Kavanaugh, som rasende bedyrede sin uskyld, blev reduceret til statister i et tv-transmitteret show, der ikke gjorde andet end at trække bærende amerikanske samfundsinstitutioner gennem sølet. Det var påstand mod påstand. En af dem lyver eller husker forkert. Lige så alvorlige Fords beskyldninger er, lige så tungt vejer fortsat, at Kavanaugh er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. At der nu har vist sig et snævert flertal for Kavanaugh, siger intet om beskyldningerne. De hænger stadig i luften. Det er alene de politiske flertalsforhold i Senatet, der har afgjort sagen.
Tilliden til USA’s højesteret har lidt et knæk, den politiske polarisering er skærpet yderligere, og Kavanaugh selv er blandt dem, der får det hårdest.
Udnævnelsen er baseret på følelser og mavefornemmelser efter høringerne og på et magtpolitisk stedfortræderopgør mellem præsidenten og hans demokratiske modstandere. Kavanaugh blev et symbol på kampen for og imod Trump. Ingen kunne tåle at tabe. Sagen handlede på overfladen om sexbeskyldningerne, men også de blev i det lange løb underordnet politiseringen af en af de vigtigste udnævnelser i det amerikanske retssamfund, der burde have haft et renere juridisk udgangspunkt.
De, der håbede, at en hastigt gennemført FBI-undersøgelse kunne afgøre, hvem af de to der har løjet, blev også skuffet. Tilbage står erindringen om præsident Trump, der på et vælgermøde gjorde tykt nar af Christine Blasey Ford, som under sin afhøring havde vanskeligt ved at huske detaljer. Episoden markerer et nyt lavpunkt i Trumps forvaltning af verdens mægtigste embede, men ikke for hans tilhængere. De noterer med tilfredshed, at præsidenten har indfriet endnu et valgløfte, og at Republikanerne står styrket op til midtvejsvalget i november.
Kavanaugh indgår nu i et konservativt flertal af højesteretsdommere, som kan præge samfundet i afgørende, værdipolitiske spørgsmål, præcis som mere liberale dommere ville kunne trække i modsat retning. Sådan er det i et demokrati. Men forløbet om Kavanaugh har kun tabere: Tilliden til USA’s højesteret har lidt et knæk, den politiske polarisering er skærpet yderligere, og Kavanaugh selv er blandt dem, der får det hårdest. Hans juridiske afgørelser vil blive vurderet efter en rent politisk målestok. Det er synd for USA.