Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Ingen har fortjent et liv eller en død i ensomhed

Når folk bliver begravet uden pårørende afslører det nogle af manglerne ved vores samfund.

De fleste har vel på et eller andet tidspunkt lagt mærke til de dødsannoncer, som med jævne mellemrum optræder i dagbladene, hvor man efterlyser eventuelle pårørende til en afdød. Det er hjerteskærende vidnesbyrd om liv, der er – må man formode – endt i den yderste ensomhed og isolation, og man spørger automatisk sig selv, hvordan et liv, der er blevet indledt med, at man er nogens barn og forhåbentlig elsket som sådan, kan ende på den måde i et samfund, der vægter sammenhæng, fællesskab og solidaritet højt.

Men det sker, at der afholdes begravelser og bisættelser, hvor de eneste tilstedeværende er kirkens eller kapellets personale. I den forstand bliver disse begravelser manifestationer over bagsiden ved vores samfund, hvor individuelle mål og netværk i højere grad end familie og andre nære fællesskaber er det, der afgør, om livet er en succes eller fiasko. Samtidig peger det på, at mens alle taler åbent om stort set alt fra sex til skilsmisser og deler hvad som helst med offentligheden, så er ensomhed lige som døden stadig et velbevaret tabu. Hvem vil åbent indrømme, at de er ensomme? Ikke mange, og vi andre slår blikket ned, når vi møder den.

Onsdag kunne man her i avisen læse beretningen om en begravelse uden pårørende. Og så alligevel ikke. For den aarhusianske præst, som skulle stå for bisættelsen, havde på Facebook efterlyst folk til at bære kisten, og det viste sig at være en god idé. I alt dukkede 25 personer op til bisættelsen. Ingen af dem kendte ganske vist manden, men det betød mindre, sagde præsten, der følte, at det var »rørende at opleve den kærlighed og omsorg, der er strømmet os i møde fra folk, som ønskede at stå sammen om et menneske, som de slet ikke kendte«. Hvad den gamle mand mener om det, er det jo af gode grunde for sent at spørge om, og det havde det sådan set også været, mens han var i live, for han levede de sidste mange år i demensens mørke.

Ingen har fortjent et liv eller en død i ensomhed, med mindre det er det, de ønsker.

Andre har så ment noget på hans vegne. I debat i medierne har den aarhusianske præst fået på puklen fra kolleger – dog bakkede hendes biskop hende op – for at gribe ind i et andet menneskes bisættelse uden at vide, om det var hans sidste ønske. Hun er desuden blevet kritiseret for at benytte Facebook til at efterlyse en menighed, da det sociale medie som bekendt er en sødsuppe af føleri og udstilling af godhed. Så derfor har mange ment, at handlingen var falsk og uevangelisk i forhold til det, en begravelse er. Præsten skulle i stedet have gjort noget for at hjælpe manden, mens han var i live, har det lydt.

Den diskussion kan man sagtens tage, men det er i sidste ende ikke det, der er eller bør være sagen her – hvorvidt præsten har forbrudt sig mod den kirkelige orden.

Vi lever i perfektionistiske tider, hvor mennesker på alle mulige måder søger at vise, at de har styr på tingene, kontrol over tilværelsen og succes i livet. Bagsiderne, de utilpassede og mindre succesfulde, går anderledes stille med dørene.

Men de er der, og de ensomme – og for den sags skyld også de stressede og deprimerede, som der bliver flere af – udstiller nogle af de mangler, der er ved vores højeffektive samfund. Og de mangler handler først og fremmest om menneskelighed, for fintmasket eller ej så er velfærdssamfundet ikke i stand til at forhindre ensomhed. Det kan kun ske ved, at resten af samfundet og især det enkelte individ løfter blikket i stedet for at slå det ned, når det støder på den og tør tale om den. Ingen har fortjent et liv eller en død i ensomhed, med mindre det er det, de ønsker.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Tiden hakkes ihjel i ensomhedsstørrelse
Bente Troense
En weekend kan blive lang, hvis der ikke er nogen at tale med, ikke noget at foretage sig af lyst eller noget at opleve sammen med andre. Mandag er den dag, hvor der begås flest selvmord.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Den store vælgerbestikkelse truer

Dansk politik lige nu er totalt uberegnelig. Risikoen er, at det store overbud venter i valgkampen. Det må ikke ske.
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Kina er hverken ond eller god

Hans-Henrik Holm
Vi har to verserende historier om Kina i Vesten. Den ene ser Kina som en ny truende supermagt. Den anden ser Kina som et nyt, stort marked, som vi skal erobre den størst mulige del af.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her