Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

DR skal ikke detailstyres

Vi har brug for mindre, ikke mere stat i mediebilledet.

Alle, der er blevet ældre, end de var engang, kender til smerten ved, at de ting, man sætter pris på, nedsænkes i glemsel. De bøger, man læser, og den musik, man hører, anses pludselig (for det føles pludseligt) for at høre fortiden til, og det gør ondt, for det fortæller jo også en barsk historie om, hvor man selv befinder sig i tilværelsen.

Der er derfor grund til at føle sympati med Morten Messerschmidt og Katrine Winkel Holm, når de i et debatindlæg her i avisen beklager sig over, at deres yndlingsmusik af DR er forvist til DAB-radioen, hvor man må hen, hvis man vil høre Brødrene Olsen, Bamses Venner, Radioens Pigekor, Kai Normann Andersen m.fl. De kalder radioen for ungdomsfikseret, og deres indlæg kunne sammenfattes i et ”Det ville glæde mig at høre”, og det er jo uskyldigt nok.


Men indlægget har også en ubehagelig brod, for de to debattører konkluderer, at »med det netop indgåede medieforlig kommer der andre boller på suppen. Nu bliver det slået fast, at DR i langt højere grad skal være en kulturinstitution og fremover udgøre et markant kulturelt fyrtårn.«

Det bekræfter ens værste frygt efter det smalle medieforlig. Det handlede – i hvert fald for Dansk Folkeparti – ikke mindst om at få en strammere kontrol med DR. Partiet har været blandt de skarpeste kritikere af DR, ikke mindst af specifikke programmer som f.eks. serien ”1864”, og man har mere end antydet en direkte forbindelse mellem bevillinger og den redaktionelle linje.

Det er uholdbart.

Der er masser af ting, man med rette kan være utilfreds med, når det gælder DR’s produktion. Og det gælder ikke bare den politiske vinkling, men nok så meget den basale kvalitet af den journalistik, vi er vidne til; vi nævner i flæng afsnit efter afsnit af "Deadline" på DR2, hvor de samme halve sandheder får lov at blive gentaget igen og igen, uimodsagte og aldrig udsatte for refleksion. Andre kan være utilfredse med andre ting, så der er nok at tale om, og det skal vi selvfølgelig gøre, ligesom vi løbende skal diskutere, hvad der er DR’s opgave, og f.eks. om afspilning af Bamses Venner gør en radiokanal til markant kulturelt fyrtårn.


Men pluralismen i mediebilledet sikres ikke ved en politisk detailstyring af, hvem der skal interviewes, hvad de skal interviewes om, eller hvem der skal gøre det. Og kvaliteten sikres heller ikke med kvoteordninger for afspilning af Kai Normann Andersen eller Aage Stentoft, hvor meget et aldrende hjerte end kan længes efter bare en gang imellem at høre Osvald Helmuth rime skælve på 47-11.

Der er ikke noget at gøre ved det, for det er – og skal være – et suverænt redaktionelt valg, om man skal spille "Dit hjerte er i fare, Andresen" eller noget helt andet på P4. Hvis man ønsker et statsligt mediehus, har staten ét at gøre, nemlig at sætte visse overordnede rammer og målsætninger, ansætte en chef og derefter blande sig udenom. Det betyder ikke, at politikere ikke må have meninger om DR; selvfølgelig må de og alle andre det, for så vidt som ingen af os kan sige abonnementet op, men er tvunget til at betale for løjerne.

Men statslig detailstyring er ikke svaret, tværtimod. Vi har brug for mindre, ikke mere stat i mediebilledet, og i den henseende var beskæringen af DR hårdt tiltrængt. Kun ved at sikre, at DR og andre statslige medier ikke vokser sig så store, at de kvæler de private, frie medier, sikrer vi den pluralisme, der er det helt afgørende for mediemarkedet i et frit land.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio
Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.
Debat: Røde lejesvende
Erling Askjær Jørgensen
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her