Det er ubegribeligt, at man ikke kan hjælpe borgere bedre, når de har mest behov

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Der er i dette land forskellige opfattelser af, hvor meget staten skal blande sig i den enkelte borgers anliggender. Denne avis mener f.eks., at det skal være så lidt som muligt. På venstrefløjen synes man åbenbart ikke, at det kan blive for meget. Hvad stort set alle er enige om er, at børn, unge, syge og ældre bør have den hjælp, der er behov for. Støtte til mennesker, der ikke kan klare sig selv, hører til det offentliges kerneforpligtelser.

Når disse ydelser ikke kan leveres i tilstrækkeligt omfang af et samfund med et af verdens højeste skattetryk, er der grund til at tage affære. JP har i denne uge berettet om, at Region Hovedstadens egne mål for behandling af patienter med bugspytkirtelkræft ikke er opfyldt; det er en sygdom, der kræver meget hurtig operation. Regionen har sat en ramme på 14 dage, men i 3 til 12 tilfælde om måneden har man ikke været i stand til at gennemføre indgrebene.

Sundhedsplatformen, et fælles it-system for sygehuse øst for Storebælt, er en gyser, der synes at blive værre og værre. Siden de første brugere blev tilkoblet for godt et par år siden, har læger og sygeplejersker oplyst, at de ofte skulle bruge så meget tid ved tasterne, at de havde mindre tid til at tilse patienterne. Helt absurd er det, at man derfor heller ikke kunne modtage det budgetterede antal patienter fra andre egne af landet; således fik man ikke de forventede indtægter og må bl.a. af den grund spare knap 200 mio. kr.

Nu er det ikke usædvanligt, at et nyt it-system skaber problemer, men Sundhedsplatformen – en eufemisme, som George Orwell kunne have fundet på – adskiller sig alligevel fra mængden. For det første er to år alt, alt for lang tid for indkøringsvanskeligheder. For det andet har myndighederne ikke været imponerende i deres åbenhed. Region Sjælland aflyste f.eks. med timers varsel aftaler med forskellige medier om at overvære introduktionen af systemet uden for hovedstaden i november. Læger og sygeplejersker har heller ikke ligefrem følt sig opmuntret til at udtale sig offentligt om vanskelighederne. Går man ind på Sundhedsplatformens hjemmeside ser man et nordkoreansk inspireret tableau – en yngre, kvindelig læge, der ved en fejlfri computer og med et smil på læben forklarer en patient, hvordan verden hænger sammen; vinduet er åbent til naturen, man synes næsten at høre fuglene kvidre. Der er ikke et ord om problemer.

Det er uholdbare tilstande. Vi taler om et offentligt finansieret sygehusvæsen, og naturligvis bør anskaffelse og drift af it-systemer være transparente, hvor kun patientoplysninger og andre personfølsomme data samt evt. kontraktlige forpligtelser skal sætte grænser for indsigtens omfang. Hvem er i øvrigt ansvarlig for miseren? Og hvorfor skal Danmark, der har markant færre indbyggere end London, have forskellige, regionale it-systemer?

Danmark har i en række år haft de dårligste overlevelseschancer for cancerpatienter i Norden. Denne afstand er for mange kræftformer svundet ind, fremgår det af den såkaldte Concord-undersøgelse, en anerkendt, international sammenligning. Det er glædeligt, men der er stadig et stykke vej, før vi generelt er på niveau med Norge, Sverige, Finland og Island. For nogle cancerformer har der desuden været væsentligt bedre overlevelseschancer i USA, der ikke har et bredt dækkende sundhedsvæsen som i Danmark, og Israel, som har været i krigstilstand siden grundlæggelsen 1948. Det er ubegribeligt, at man ikke herhjemme kan hjælpe borgere bedre, når de har mest behov. Det er også uværdigt.