Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Sprogfagenes død er symbol på en fejlslået politik

Når ingen vil læse store sprog som tysk og fransk, er det både et kulturelt forfald, men også noget, der kan koste på bundlinjen.

Fransk er modersmål for omkring 100 millioner mennesker i hele verden, og det samme gør sig gældende for tysk, der samtidig er det uden sammenligning største sprog i Europa. Samtidig bemestres de to sprog, som er blandt arbejdssprogene i EU og andre internationale organisationer, af mindst lige så mange mennesker som fremmedsprog. Der er med andre ord tale om to af verdens største sprog.

Det lader imidlertid ikke til at gøre det store indtryk på dansk ungdom eller vække den store nysgerrighed efter at dykke ned i sprogene. Som det fremgik af Jyllands-Posten i torsdags er sprogfagene på universiteterne i en dyb krise. Det gælder ikke kun tysk og fransk, men en lang række mindre sprogfag. Man kan mene, at landet godt kan overleve uden kompetencer inden for indonesisk og thai, men når interessen for de store europæiske kultursprog er i frit fald, som det sker i disse år, er det en katastrofe og udtryk for en uddannelsespolitik, der har svigtet. Og ikke bare på universiteterne, for det løber hele vejen gennem uddannelsessystemet fra folkeskole til gymnasium, og især sidstnævnte institution har med de senere års reformer tydeligt vist de studerende, at sprog ikke har højeste prioritet.

Når 21 har valgt tysk og 16 har valgt fransk på Aarhus Universitet, og når 26 vil studere fransk og 26 tysk på Københavns Universitet –universiteter med tilsammen godt 85.000 studerende – er det ikke kun et kulturelt forfald, men også noget, der i sidste ende kan koste på bundlinjen. Ganske vist bilder vi os ind, at vi er verdensmestre i engelsk og kan klare os fint ved at bevæge os rundt i verden og tale halvgodt eller halvdårligt engelsk – alt efter hvordan man ser på glasset – men det er langt fra nok. Tyskland er vores suverænt største eksportmarked og Frankrig er i top 10, og selv om man kan komme langt med engelsk, så er det intet ift., hvis man kan begå sig på tysk eller fransk.

Sproget er en forudsætning for, at vi kan forstå hinanden på mere end en måde.

Det er den ene side af sagen; den anden er, at man med den stille sprogdød også mister muligheden for dyb indsigt i to betydningsfulde kulturlandes litteratur, kultur, kilder og mentalitet. Sproget er en forudsætning for, at vi kan forstå hinanden på mere end én måde, og i en tid, hvor vi tidligt og silde tudes ørerne fulde af, at vi skal være nok så kompetente for at begå os i globalismens tidsalder, er det intet mindre end en katastrofe, at vi prioriterer det så lavt at tillære os sprogene i de to største europæiske lande. For gennem den dybe forståelse af andre opnår man også forståelsen af sig selv og sin egen kultur, og det er en forudsætning for at kunne rumme globaliseringen.

Forklaringerne er sikkert mange. For selv om det er godt at kunne, så kan det være trælsomt og kedeligt at lære sprog, fordi der er så meget repetition og terperi forbundet med det. Det ligger måske ikke så godt til nutidens ungdom, fordi belønningen ikke ligger lige rundt om nærmeste hjørne.

Men svigtet kommer også andre steder fra, for man har fra politisk hold, hvor Helge Sanders tåbelige motto »fra forskning til faktura« stadig rumsterer, talt humaniora ned, og det er gået hårdt ud over sprogfagene, samtidig med at man har gjort det alt for let at vælge fagene fra i gymnasiet. Regeringen har nu også med nogen forsinkelse indset, at der skal gøres noget og har derfor afsat midler til et center for fremmedsprog. Om det er nok til at redde sprogfagene, vides ikke, men det er en forudsætning, at det sker, hvis vi også i fremtiden vil være et land, der ikke bare har merkantil, men også kulturel udveksling og gensidig forståelse med omverdenen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: En kommission bør kigge på en fremtid uden kontanter

Af seddelomløbet på ca. 65 mia. kr. er halvdelen 1000-kronesedler, mens andre 28 pct. er 500-kronesedler, der flittigt bruges i kriminelle sammenhænge.

JP mener: Stands dræberen

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Amerikansk midtvejsvalg og en fed omgang identitetspolitik

Morten Uhrskov Jensen
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse.

Blog: Minoriteter er smukke, majoriteten er grim

Mikael Jalving
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål.

Blog: Rigsadvokaten ryster retsstaten

Birthe Rønn Hornbech
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stik i rend dreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her